Gå til indhold
reddot award 2017 - best of the best car design
reddot award 2017 - best of the best car design

Nyhed -

Endnu en tredobbelt design-sejr til KIA

Fredericia den 3. april 2017 – KIA har igen sejret i Red Dot Awards. Denne gang med endnu en tredobbelt design-sejr. Optima SW, Niro Crossover Hybrid og den helt nye Rio vandt i deres respektive kategorier. Optima SW vandt i kategorien ”Best of the Best” og fik konkurrencens højeste udmærkelse for banebrydende design, mens Niro modtog ros for sin sans for detaljer.

Optima SW fortsætter succesen fra sedan’en, der også vandt ”Best of the Best” prisen i 2016 - og det samme gjorde den tidligere generation i 2011. Med disse 3 sejre i 2017, har KIA nu vundet imponerende 18 Red Dot Awards siden 2009. Priserne kommer i forlængelse af KIAs tredobbelte iF design Awards tidligere på året.

”De tre modeller, der er blevet hædret med Red Dot Awards, er resultatet af det meget tætte samarbejde mellem vores design-centre i Korea, Tyskland og USA. Vores globale designteam har al mulig grund til at være stolte af denne nye tredobbelte triumf. Priserne understreger KIAs høje designkvalitet, der er enstemmigt anerkendt af eksperter”, siger Peter Schreyer, President og Chief Design Officer hos KIA Motors Corporation. ”Det faktum, at det er lykkedes at vinde Red Dots kategori; ”Best of the Best” for tredje gang i træk med KIA Optima, er et bevis på kontinuiteten i KIAs høje design standarder.”

Optima SW

Optima SW, er KIAs første stationcar i D-segmentet, og er udelukkende udviklet til det europæiske marked. Bilen tilbyder et imponerende udvendigt design og interiør af høj kvalitet samt den ekstra funktionalitet og appel man får i en sportstourer – eller stationcar som det hedder i daglig tale.

Helt ny Rio

Den helt nye Rio har også fået en tydeligt forandret profil, der tilbyder køberne et fedt nyt design og en moderne, effektiv kabine med det nyeste indenfor infotainment og sikkerhedsteknologier. En længere motorhjelm og mere lodret C-stolpe giver den nye bil en mere målrettet og aggressiv holdning, med en fører-orienteret instrumentering, der giver et innovativt og ergonomisk design.

KIA Niro

KIA Niro forener de praktiske fordele og den æstetiske appel fra en kompakt crossover med et slankt udseende. Det er med til at differentiere den fra mere konservativt designede hybrid-modeller, og giver bilen en unik tilstedeværelse som verdens første hybrid crossover.

Red Dot Awards

Siden lanceringen i 1955 af ”Design Center Nordrhein-Westfalen” er Red Dot Awards blevet en af de mest prestigefyldte designkonkurrencer i verden. Dommerpanelet består af 39 eksperter fordelt på uafhængige designere, design professorer og handelsjournalister fra hele verden.

Red Dot Awards uddeles i de tre kategorier Product design, kommunikationsdesign og designkoncept, og vurderes på kriterier såsom graden af innovation, formel kvalitet, funktionalitet og økologisk kompatibilitet. I 2017 registrerede virksomheder fra 54 lande mere end 5.500 produkter i konkurrencen.

Den officielle præsentation af Red Dot Awards finder sted den 3. juli 2017 i Essen, Tyskland på Aalto Theater – et operahus designet af Alvar Aalto.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark