Gå til indhold
KIAs nye XCeed plug-in hybrid er nu tilgængelig hos landets KIA forhandlere i én veludstyret variant til 269.999,- kr.
KIAs nye XCeed plug-in hybrid er nu tilgængelig hos landets KIA forhandlere i én veludstyret variant til 269.999,- kr.

Nyhed -

KIA lancerer endnu en plug-in hybrid i Ceed familien

Fredericia, den 19. marts 2020 – For bare en månedstid siden lancerede KIA sin første plug-in hybrid i Ceed familien i form af den populære familie stationcar; Ceed SW PHEV. Nu bliver Ceed familien udvidet yderligere med endnu en plug-in hydrid, idet XCeed PHEV er tilgængelig hos landets KIA forhandlere.

KIA XCeed plug-in hybrid

KIA lancerer XCeed PHEV i en enkel udstyrsvariant til kr. 269.999, -. Modellen er som standard udstyret med bl.a. 16” alufælge, LED kørelys, LED for -og baglygter, el-foldbare sidespejle m. varme, aut. nedblændeligt bakspejl, bakkamera, dobbelt bagagerumsbund, adaptiv fartpilot, 2-zoners klimaanlæg m. anti-dug, læderrat og lædergearknop, parkeringssensor bag, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, 4,2” instrumentering, 8” touchskærm, bluetooth, DAB+, aut. nødbremse m. fodgængerregistrering, elektronisk P-bremse og udvidet vejbaneassistent (LFA), mørktonede ruder og del-lædersæder.

I forbindelse med introduktionen af XCeed PHEV tilbyder KIA en favorabel Intropakke til en samlet værdi af 43.000,- bestående af 12,3” digital instrumentering, 10,25” touchskærm m. navigation, trådløs telefonopladning, blindvinkel-assistent, RCCW advarsel v. krydsende trafik i bag, ISLW skiltegenkendelse, smart parkeringsassistent inkl. P-sensor foran og 40:20:40 splitsæder i bag til en favorabel merpris på bare 15.000, - kr.

Herudover kan man tilvælge Pluspakken, som består af udstyret fra Intropakken samt sædeindtræk i læder, ventilation i forsæder, el-justerbart førersæde m. hukommelsesfunktion, varme i bagsæder, el-justerbar lændestøtte i forsæder, elektronisk bagagerumsåbning og alu-pedaler. Hele Pluspakken har en værdi af 79.000, - kr., men kundens merpris er kun kr. 30.000, -. Se hele modelprogrammet her

Hybrid-teknik med lave emissioner og mulighed for kørsel i ren eldrift

Den nye KIA XCeed Plug-in-hybrid er et overbevisende alternativ til konventionelle benzin- og dieselmodeller. Den nye drivlinje kombinerer en litium-polymer-batteripakke på 8,9 kW, en elmotor på 44,5 kW og en effektiv 4-cylindret ”Kappa”-GDI (benzinmotor med direkte indsprøjtning). Den samlede ydelse for drivlinjen er 141 hk og et drejningsmoment på 265 Nm, hvilket gør den i stand til at accelerere fra 0-100 på 11,0 sek.

Kraften overføres til vejen via en 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT), hvor førerne selv kan skifte gear, hvis de ønsker en mere underholdende kørsel. I traditionelle hybridmodeller med eCVT omdannes en del af motorydelsen via elmotoren, hvilket resulterer i tab af ydelse i forbindelse med omdannelsen. KIAs 6-trins DCT adskiller sig ved at give mulighed for, at den fulde ydelse fra både motoren og elmotoren kan overføres parallelt gennem gearkassen med mindst muligt energitab.

Den standardmæssige teknologi til regenererende opbremsning gør den nye plug-in-hybrid i stand til at genindvinde kinetisk energi og oplade batteripakken, mens bilen ruller eller bremses, hvilket øger drivlinjens samlede effektivitet endnu mere.

XCeed PHEV er i stand til at køre op til 48 kilometer på strøm (WLTP kombineret cyklus). Denne kapacitet gør det muligt for føreren at gennemføre mange af de daglige køreture på strøm alene eller et minimum af brændstof.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark