Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

Ny KIA Rio med klassens mest avancerede sikkerhedsteknologi

Pressemeddelelse   •  Apr 04, 2017 13:36 CEST

Ny KIA Rio med klassens mest avancerede sikkerhedsteknologi

Fredericia den 4. april 2017 – Den helt nye KIA Rio skiller sig ud med sit progressive prisvindende design, klassens mest rummelige kabine og en bagagerumskapacitet på 325 l, sikkerhedsteknologier bestående af bl.a. automatisk nødopbremsning med fodgængerregistrering, nye opkoblingsmuligheder i form af Android Auto og Apple CarPlay, medrivende kørekomfort samt KIAs 7 års fabriksgaranti.

Du kan selv opleve det alt sammen i weekenden den 22. – 23. april, når landets KIA forhandlere holder officiel introduktion af den nye Rio med et stort åbent hus arrangement.

Nødbremse med fodgængerregistrering er standard

Den nye Rio er én af de sikreste biler i klassen. Den fås som standard med KIAs Advanced Driver Assistance System, som består af bl.a. automatisk nødopbremsning med fodgængerregistrering og lane departure warning. Bilens karrosseri er fremstillet i højstyrkestål og med en lang række passive sikkerhedsfeatures. Bilen forventes at opnå 5 stjerner i Euro NCAP-kollisionstesten.

Skarpt design og nye teknologier i en af de mest rummelig biler i segmentet

Et højt niveau af praktiske egenskaber var et af de primære fokuspunkter for KIAs udviklings -og konstruktionsteams, og resultatet er en bil med den mest rummelige kabine og en af de højeste bagagerumskapaciteter (325 l) i B-segmentet.

Udover at være udstyret med klassens mest avancerede sikkerhedsfeatures, tilbyder bilen optimale opkoblingsmuligheder i form form af Android Auto og Apple CarPlay.

Motorprogrammet inkluderer bl.a. KIAs livlige nye 1,0-liters turbobenzin motor

Den nye KIA Rio fås fra lanceringen med 2 forskellige benzinmotorer og en enkel dieselmotor, der alle er effektive og byder på god acceleration.

En 1.2 benzin motor med 84 hk som kører op til 21,3 km/l, en 1.0 turbo-benzin motor med 100 hk, som kører op til 24,4 km/l og til sidst en 1.4 diesel motor med 77 hk, som kører op til 29,4 km/l.

Begge benzinmotor sender deres kraft til forhjulene via en 5-trins manuel gearkasse og diesel motoren via en 6-trins manuel gearkasse. 1.4 diesel udgaven vil også være tilgængelig med en automatisk gearkasse.

Det danske modelprogram

Prisen for den nye Rio starter ved kr. 129.999,- for 1.2 benzin motoren i udstyrsvarianten ”Base” med bl.a. automatisk nødopbremsning med fodgængerregistrering, lane departure warning system, fartpilot med speedlimiter, autolight control, fjernbetjent centrallås, ratbetjent audioanlæg og comfort blink.

Samme motor fås også i udstyrsvarianten ”Base +” til kr. 149.999,- med yderligere udstyr i form af aircondition, tonede ruder, elruder for, el-justerbare sidespejle med varme, læderrat, lædergearknop, varme i forsæder og varme i rat.

Motorvarianterne 1.0 T-GDI og 1.4 CRDI fås fra hhv. kr. 149.999,- og 164.999,- i udstyrsvarianten Vision med bl.a. automatisk nødopbremsning med fodgængerregistrering, lane departure warning system, aircondition, autolight control, fjernbetjent centrallås, komfortblink, ratbetjent audioanlæg, eljusterbare sidespejle med varme, tonede ruder,

elruder for, fartpilot med speedlimiter, prjektionsforlygter, LED kørelys, tågeforlygter og statisk kurvelys.

Springet op til en Comfort model med yderligere bluetooth, varme i forsæder, varme i rat, læderrat, lædergearknop, konsollampe foran og oplyste makeupspejle er kr. 10.000,-. Det vil sige kr. 159.999,- for 1.0 T-GDI motoren og 174.999,- for 1.4 CRDI motoren.

Topmodellen Advance koster yderligere kr. 15.000,-. Det vil sige, at for hhv. kr. 174.999,- for 1.0 T-GDI og kr. 189.999,- for 1.4 CRDI får man udover udstyret i en Comfort også 7” navigation m. touch skærm, bakkamera, DAB radio, diskanthøjtalere, bluetooth m. stemmestyring, TomTom live services, Apple CarPlay, elruder i bag, aut. nedblændeligt bakspejl og bakalarm.

Se hele modelprgrammet her

KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS kunne sidste år fejre 20 års jubilæum i Danmark med endnu et flot salgsresultat på over 11.000 enheder, som er med til at forankre KIAs position i markedet, og bekræfter at KIA har kundernes tillid. 2017 byder på rigtig mange nye modeller - blandt andet helt ny Rio og helt ny Picanto, som står for en stor del af KIAs salg i Danmark. Og ikke mindst high performance modellen; Stinger, som repræsenterer et endnu uudforsket territorium for KIA, skal revolutionere den måde, folk opfatter brand'et og føre KIA ind i en ny tidsalder.