Gå til indhold
KIAs kunder kan nyde godt af den nyeste teknologi inden for telematics systemer allerede fra næste år.
KIAs kunder kan nyde godt af den nyeste teknologi inden for telematics systemer allerede fra næste år.

Nyhed -

Fremtidens KIA modeller bliver fuldt opkoblede med infotainmentsystemer og bilservices

Fredericia, den 22. november 2018 - KIA Motors & Hyundai Motor har indgået et nyt paneuropæisk strategisk partnerskab med Vodafone, som skal give kunderne komplet opkoblede infotainmentsystemer og opkoblede services i bilerne.

Det strategiske partnerskab vil give begge bilproducenter mulighed for at udnytte Vodafones tekniske ekspertise og tilbyde opkoblede infotainmentservices i bilerne til deres europæiske kunder. KIA og Hyundai vil bruge Vodafones IoT-netværk til at udbyde deres services i Europa, så kunderne kan nyde godt af den nyeste teknologi inden for telematics systemer.

Det nye infotainmentsystem lanceres i udvalgte nye KIA og Hyundai modeller i Europa fra 2019.

Systemet bruger integreret opkobling leveret af Vodafone til at gøre tilværelsen nemmere for bilejerne. De integrerede services omfatter live opdaterede trafikinformationer, parkeringsinformationer og lokationsservices, bildiagnose og stemmebetjening. Systemet fungerer parallelt med Android Auto og Apple CarPlay, hvilket giver nem integrering af smartphones og adgang til brugernes yndlings apps.

”Dette strategiske partnerskab vil gøre os i stand til at tilbyde optimal opkobling bag rattet til mange flere bilister understøttet af et omfattende europæisk datanetværk. Systemet lanceres i Europa til næste år i nye bilmodeller fra Hyundai og KIA, så kunderne får nem adgang til de mest præcise og relevante informationer”, udtalte Jungsik Suh, som er Senior Vice President for ICT Division hos Hyundai Motor Group.

Vodafones direktør for IoT, Stefano Gastaut, udtalte følgende: “Vi er stolte af at samarbejde med både Hyundai og KIA Motors om at forbedre køreoplevelsen for deres kunder i Europa. Vodafone har meget stor erfaring med at levere opkoblede løsninger til bilindustrien, så bilproducenterne kontinuerligt kan forbedre deres teknologi i bilerne og dermed kundernes oplevelse. Vi er meget glade for at byde Hyundai og KIA Motors velkommen som partnere i dette hurtigt udviklende marked.”

Emner

Tags

Pressekontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / COO +45 3061 1161

Relateret materiale

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia
Hauløkkevej 4
7000 Fredericia
Denmark