Gå til indhold
Med mere end 20 års erfaring med design for premium brands skal Karim Habib som chef for KIAs Design Center sikre fortsat designsucces hos KIA
Med mere end 20 års erfaring med design for premium brands skal Karim Habib som chef for KIAs Design Center sikre fortsat designsucces hos KIA

Nyhed -

KIA Motors udnævner Karim Habib til Senior Vice President og leder af KIAs Design Center i Korea

Fredericia, den 13. september 2019– Kia Motors Corporation har udnævnt Karim Habib til Senior Vice President og chef for KIAs Design Center. Habibs udnævnelse gør det muligt for KIA at fortsætte med at forbedre konkurrenceevnen via sit design. Han tiltræder sin nye stilling i starten af oktober og vil være baseret på KIAs globale designhovedkvarter i Namyang, Korea.

Habib bliver ansvarlig for design af fremtidige KIA modeller – det værende eksteriør, interiør, farve og materialevalg. Samtidig skal han, med rapportering til Luc Donckerwolke, Executive Vice President og Chief Design Officer for Hyundai Motor Group, fastlægge den fremtidige designstrategi og retning for KIA-mærket.

Habib er kendt for sin ekstraordinære evne til at reflektere brand-identitet i sine design og bringer mere end tyve års erfaring med at lede store designprojekter for premium-mærker. Hans seneste rolle var som Executive Design Director hos INFINITI Motor Company, hvor han havde ansvaret for design af brandets nyeste konceptbiler. Han har tidligere arbejdet for både BMW Group og Daimler Group. Han er født i Libanon og studerede maskinteknologi ved McGill University i Canada samt transportdesign ved Art Center College of Design i Californien. Han taler flydende engelsk, fransk, tysk og italiensk.

“KIA er et ambitiøst brand i vækst på en målbevidst vej mod elektrificering og mobilitetsinnovation”, sagde Habib. ”Jeg er begejstret over at være en del af denne transformation for at styrke KIA-mærket videre ind i bilindustriens fremtid, der med garanti bliver fuld af udfordringer og muligheder. Jeg ser frem til at arbejde med CDO Donckerwolke, hvis arbejde jeg har beundret i mange år, samt KIAs designteam, der har skabt nogle virkelig bemærkelsesværdige designs.”

“SVP Habib vil være et aktiv for KIA-mærket med sin internationale baggrund og globale erfaring,” sagde Donckerwolke. ”Vi sætter stor pris på Karims talent og erfaring. Han slutter sig til KIA på et afgørende tidspunkt for at projicere mærket i fremtiden for mobilitet og for at styrke det unge og motiverede designteam, som har vundet adskillige internationale designpriser.”

KIA Design Center er fødestedet for KIAs globale bilmodeller. Her er de ansvarlige for alle aspekter af KIAs bildesign - fra konceptualisering og modellering til styling og udvikling af farver og materialer. Baseret i Namyang, Korea, fungerer KIAs Design Center som en del af mærkets globale designnetværk med regionale designcentre i både USA og Europa.

Karim Habibs karriere:

2017 ~ 2019: Executive Design Director INFINITI, Nissan Motor Company

2012 ~ 2017: Head of Design BMW Automobiles, BMW Group

2011 ~ 2012: Head of Exterior Design BMW Automobiles, BMW Group

2009 ~ 2011: Senior Manager Advanced Design Germany, Daimler

2007 ~ 2009: Chief Designer Advanced Design, BMW Group

2004 ~ 2007: Senior Designer (Exterior Production Design), BMW Group

2002 ~ 2003: Exterior/Interior Designer - Advanced Design, BMW Group

1998 ~ 2001: Exterior/Interior Production Designer, BMW Group

Emner

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark