Gå til indhold
Veludstyret testvinder fra KIA
Veludstyret testvinder fra KIA

Nyhed -

KIA Optima sætter endnu engang konkurrenterne til vægs

Fredericia den 27. januar 2017 – KIAs første stationcar i D-segmentet får en fantastisk debut. I endnu en biltest fra det tyske magasin; Auto, Motor und Sport slår KIA Optima for anden gang i træk fast, at KIAs svar på en model i firmabils-klassen sagtens kan hamle op med de modeller, der historisk set har sat sig på segmentet.

I den seneste test sammenligner Auto, Motor und Sport fire diesel-drevne stationcars i D-segmentet. Testen konkluderer, at KIA Optima SW 1.7 CRDI er et friskt pust i segmentet. Den er godt sat sammen, utrolig veludstyret til prisen og med i pakken får man 7 års fabriksgaranti. Samlet set er det en pakke, der slår tilsvarende modeller i klassen – hhv. Renault Talisman GT dCi 130, Ford Mondeo Turnier 2.0 TDCi og Mazda 6 Kombi D 150.

Udover at Optima SW vinder på meget udstyr for pengene, god komfort og 7 års garanti, får Optima SW ros for sin rummelighed med særdeles god benplads til bagsædepassagererne, anatomisk veldesignede forsæder samt et stort og praktisk indrettet baggagerum med det fleksible skinnesystem.

Prisen for en veludstyret Optima SW 1.7 CRDI Vision med bl.a. navigationsanlæg med touchskærm, bakkamera, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, regnsensor, varme i rattet, 16” alu-fælge, LED kørelys, TomTom live services og en række avancerede førerassistentsystemer starter ved kr. 349.888,- og en beskatningsværdi på kr. 306.575,-. Udover 1.7 diesel motoren fås Optima SW også med en 2.0 T-GDI motor med 6-trins DCT og 245 HK.  

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark