Nyhed -
Kia Sorento kåret til bedste store SUV af Women’s World Car of the Year
Fredericia, den 1. marts 2021 – Den nye Kia Sorento dominerede sin kategori ved 2021-kåringen, “Women's World Car of the Year” (WWCOTY). Det lykkedes den at slå konkurrenterne og tage titlen som den bedste store SUV. Denne udmærkelse markerer det andet år i træk med succes for Kia i WWCOTY – efter sidste år hvor XCeed vandt i kategorien bedste bybil og e-Soul vandt for bedste grønne bil.
Ekspertpanelet, der udelukkende består af kvinder, undersøger nu hver af de ni kategorivindere yderligere, og tager herefter en afstemning for at finde én samlet vinder, som vil blive annonceret den 8. marts.
WWCOTY er sammensat af en jury bestående af 50 kvindelige biljournalister, der spænder over 38 lande og fem kontinenter. Grundlagt af journalisten Sandy Myhre i New Zealand for 11 år siden, sigter kåringen at identificere årets bedste biler baseret på faste principper, der styrer forbrugernes valg. Sorento var en af tre bilmodeller, der var på listen over bedste SUV, og tog i sidste ende sejren på grund af fremragende specifikationer, herunder sikkerhed, kvalitet, pris, design, køredynamik og miljøpåvirkning.
Sorento er den første model baseret på Kias nye SUV-platform og rummer avancerede elektrificerede drivlinjer for større brændstofeffektivitet, lavere emissioner og bedre ydelse end sine forgængere og konkurrenter. Den nye platform giver også mulighed for et større karosseri til at maksimere både kabine og bagagerum – og gør Sorento til en af de mest alsidige og rummelige SUV'er med 3 sæderækker.
”Vi er beærede over at modtage endnu en pris fra ekspertjuryen ved Women's World Car of the Year”, kommenterede Jason Jeong, præsident for Kia Europe. ”Dette er en velkommen anerkendelse af en af Kias vigtigste biler; som vores design-, ingeniør- og produktteam har arbejdet hårdt for at sikre, er førende inden for SUV-segmentet. Denne seneste pris understøtter vores stærke position på det europæiske marked. ”