Gå til indhold
KIA Niro er blot en af de fem KIA modeller, der indtager førstepladsen i sit segment i J.D. Powers kvalitetsanalyse for 2017
KIA Niro er blot en af de fem KIA modeller, der indtager førstepladsen i sit segment i J.D. Powers kvalitetsanalyse for 2017

Nyhed -

KIA topper J.D. Powers kvalitetsanalyse for andet år i træk

Fredericia, den 22. juni 2017 – I dag blev J.D. Powers 2017 Initial Quality Study (IQS) offentliggjort. J.D. Power har i de sidste 31 år udgivet en årlig rapport, hvor de offentliggør kvaliteten og pålideligheden af de forskellige mærker i bilbranchen i USA. I den netop offentliggjorte kvalitetsanalyse bliver KIA Motors for andet år i træk rangeret som branchens nr. 1 for bedste kvalitet. KIA har forbedret sig med hele 11 point i forhold til sidste år, og er fortsat det mærke med færrest fejl på modellerne i forhold til alle andre bilmærker i USA.

KIAs resultat i år er det bedste resultat for et bilmærke i de sidste 20 år af undersøgelsen. KIAs fremragende resultat er drevet af førstepladser i fem segmenter; KIA Soul (compact MPV), KIA Forte (compact car), KIA Cadenza (large Car), KIA Niro (small SUV) og KIA Sorento (midsize SUV). KIA Soul vandt IQS-prisen i compact MPV segmentet for tredje år i træk, mens KIAs to nyeste modeller; Cadenza og Niro udmærkede sig med førstepladsen i hver deres segment i deres første modelår. KIA Cadenza sluttede endda som topscorer blandt alle bilmodeller, der var med i undersøgelsen. Sammen med Optima og Sportage sluttede hver af de syv deltagende KIA modeller i 2017 IQS undersøgelsen på enten første eller anden pladsen i deres respektive segment.

"Da KIA slog hele branchen i sidste års J.D. Power Initial Quality Study, var der mange der satte spørgsmålstegn ved, om vi kunne opretholde en så høj position. I dag er svaret højt og tydeligt, da KIA indtager første pladsen for andet år i træk med flere 2017-segmentprisvindere end noget andet bilmærke" udtaler Michael Sprague, Chief Operating Officer hos Kia Motors America. "Det faktum at hele modelporteføljen topper IQS-hitlisten bekræfter KIAs status som en førsteklasses bilproducent og afspejler de krævende standarder og håndværk, som vores KIA team tilfører hver eneste bil KIA producerer."

Årsrapporten analyserede svar fra 77.415 respondenter i forhold til 243 bilmodeller på tværs af 26 segmenter. Bilerne blev vurderet på køreoplevelse, motoren og gearkassens præstationer samt en bred vifte af kvalitetsproblemer, der blev rapporteret af bilejerne.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark