Gå til indhold
Modelprogrammet på Niro PHEV har fået en sommerklipning

Nyhed -

Modelprogrammet på Niro PHEV har fået en sommerklipning

Fredericia, den 1. juli 2020 – KIA Import Danmark har givet modelprogrammet på Niro Plug-in hybrid en sommermakeover, så den populære PHEV-model nu bliver endnu mere attraktiv. Prisen på de 3 modelvarianter er blevet barberet ned med 10.000,- kr., så indstigningsprisen nu hedder kr. 249.000,-.

Herudover introducerer de en ny modelvariant, Premium, som indeholder samtligt udstyr, der før kunne vælges til den ellers veludstyrede Advance model. Premium modellen koster 339.000,- kr. - og kunden får således en væsentlig besparelse i forhold til at vælge en masse ekstraudstyr til sin Niro PHEV.

Listen af udstyr på en Premium model bliver selvsagt utrolig lang, men bare for at visualisere hvor meget man rent faktisk får for sine penge, er her bare et uddrag af udstyrslisten:

LED baglygter, LED kørelys, tågelygter foran, BI LED forlygter, aut. fjernlys, aut. nedblændeligt bakspejl, el-justerbare sidespejle m. varme, el-indklappelige sidespejle m. blink, 2-zoners fuldautomatisk klimaanlæg, luftdyser i bag, læderrat/gearknop, paddle shift, sædevarme i for -og bagsæder, bakkamera m. dynamisk guide, parkeringssensor for og bag, regnsensor, varme i rattet, trådløs telefonopladning, adaptiv fartpilot m. stop & go, aut. nødbremse m. fodgænger -og cyklistgenkendelse, panorama el-soltag, lædersæder, el-justerbart førersæde m. memory, køling i forsæder, multifunktionel smart key, 10,25” touch skærm, navigation, JBL lydanlæg m. 8 højtalere, blindvinkelassistent, bakassistent og forberedt til anhængertræk.

Det opdaterede modelprogram ser nu ud som følger:

  • Niro PHEV Vision: Kr. 249.000,- (før 259.000)
  • Niro PHEV Comfort: Kr. 264.000,- (før 274.000)
  • Niro PHEV Advance: Kr. 279.000,- (før 289.000)
  • Niro PHEV Premium: Kr. 339.000,- (ny variant)

Se hele modelprogrammet her: https://brochure.kia.com/KiaMotorsDanmark/Prislister/niro-varianter/niro-phev-prisliste/#/

Plug-in hybrid bilerne har for alvor vundet indpas i Danmark, som et brændstoføkonomisk alternativ til den konventionelle bil – med mulighed for at tilbagelægge små ture på ren strøm eller et minimum af brændstof. KIAs Niro PHEV er utrolig populær blandt de danske bilkøbere – og Danmarks mest solgte plug-in hybrid siden lanceringen i 2017. Den rammer plet i forhold til de danske bilkøbere med sit crossover-design, store alsidighed og lave emissionstal og driftsomkostninger.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark