Gå til indhold
Nu kan du "connecte" med din Kia via mærkets nye mobil app, der er kompatibel med Android- og Apple-smartphones
Nu kan du "connecte" med din Kia via mærkets nye mobil app, der er kompatibel med Android- og Apple-smartphones

Nyhed -

Ny Kia app skal forbedre hverdagen for Kia-ejere

Fredericia, den 2. marts 2021 – Fra 1. marts 2021 vil den nye Kia app, UVO Connect, også være tilgængelig i Danmark. Den skal gøre livet som bilist bedre og nemmere.

Med introduktionen af UVO Connect tager Kia endnu et skridt ind i den digitale æra. Mærkets innovative telematiksystem forbinder førerne med omverdenen og forsyner dem med uvurderlige informationer under kørslen.

Brugeren bliver samtidig endnu bedre forbundet med deres bil end de før har været. I app’en vil de have adgang til relevant information om deres bil og vil let og sikkert kunne kommunikere og betjene nogle forskellige funktioner i bilen.

Fra modelår 2021 er UVO Connect tilgængelig i alle Kia modeller med et navigationssystem. Systemet betjenes via bilens touchskærm og ejerens smartphone. App’en kan nemt hentes ned via App Store og Google Play. Herefter kan man via app’en connecte med sin bil.  

Afhængig af bilmodel kan UVO Connect give en status på bl.a. bilens batteri, om bilen er låst, vinduerne og soltaget lukket og andre nyttige informationer. Herudover byder det på et nyt Kia Live-system, som bruger et separat SIM-kort til at modtage og opdatere livedata. Det giver ejerne adgang til direkte trafikinformationer, vejrudsigter, points of interest, brændstofpriser og oplysninger om parkering – inklusive pris, placering og tilgængelighed. De elektrificerede modeller giver også informationer om ladestationer – fx placering, tilgængelighed og tilslutningskompatibilitet.

Herudover lader en online stemmegenkendelse brugerne søge efter interessepunkter, adresser, vejropdateringer eller sende tekstbeskeder ved hjælp af stemmekommandoer. En ny routingtjeneste til ”Online Navigation” bruger cloud-baseret realtids- og historisk trafikdata til at forudsige tidseffektive ruter mere præcist end nogensinde før.

Via ejerens smartphone giver app’en adgang til en række features, der leverer diagnosedata om bilen og dennes køreture. Og det er slut med at fare rundt på parkeringspladsen, fordi man har glemt, hvor man parkerede bilen. Nu kan man altid lokalisere sin bil via app’en, som også giver ejerne mulighed for at aktivere en række fjernbetjente funktioner. Brugerne kan sende ruteinformationer til deres bil, før en køretur påbegyndes og få adgang til bilrapporter og diagnosedata.

App’en tilbyder også Last Mile Navigation. Dette hjælper førerne med at fortsætte med at finde vej til deres destination, efter at de har parkeret og efterladt bilen. Det hjælper Kia kunden med at finde vej i byer, hvor parkeringsfaciliteter ofte er placeret et stykke væk fra butikker, caféer og restauranter.

Teknologien bag UVO Connect er udviklet, så den overholder den seneste GDPR-lovgivning (det generelle databeskyttelsesregulativ) og dermed sikrer det højeste niveau af privatliv og databeskyttelse.

App’en er gratis at anvende for brugeren i syv år – samme tidsrum som fabriksgarantien. Det er desværre ikke muligt at eftermontere UVO Connect i biler, som ikke allerede er født med systemet.

Emner

Tags

Pressekontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / COO +45 3061 1161

Relateret materiale

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia
Hauløkkevej 4
7000 Fredericia
Denmark