Pressemeddelelse -
Artur Martins forfremmet til ny global KIA brand og marketing rolle
Fredericia, den 14. juni 2019 – Artur Martins er blevet forfremmet til rollen som Vice President of Global Brand & Marketing for Kia Motors Corporation med øjeblikkelig virkning. Martins får ansvaret for den globale udvikling og markedsføring af KIA-mærket, samtidig med at koncernen forbereder sig på at udvide sit modelprogram med nye produkter, el-drevne køretøjer og innovative køre- og sikkerhedsteknologier.
Hr. Martins har ydet et stort bidrag til væksten af KIAs brand i Europa de seneste år. Han tiltrådte Kia Motors Europe som Vice President of Marketing & Product i 2014. Martins har haft ansvaret for udviklingen af KIAs voksende produktportefølje og har hjulpet med at drive mærket til europæisk salgsvækst 10 år i træk - en præstation, der er uovertruffen af enhver anden bilfabrikant i samme periode.
Før Martins kom til KIA koncernen, havde han allerede opbygget næsten to årtiers erfaring inden for den globale bilindustri fra stillinger hos Volkswagen, Toyota og FIAT. Hans nye rolle vil være baseret på KIAs globale hovedkontor i Seoul, Korea.
Emilio Herrera, Chief Operating Officer for Kia Motors Europe, udtaler: "Artur har spillet en utrolig vigtig rolle i styrkelsen af KIA-mærket i løbet af de sidste fem år, hvilket øger bevidstheden og efterspørgslen af vores biler hos europæiske købere. Vi er overbevist om, at han vil have en tilsvarende positiv indvirkning på KIA-mærket på globalt plan, og vi ønsker ham held og lykke i sin nye rolle i Korea."
Kia Motors Europe vil snart offentliggøre detaljer om Hr. Martins' erstatning.
Emner
Kategorier
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.