Gå til indhold
KIAs nye ProCeed er en rummelig familiebil med kant fra kr. 279.999,-
KIAs nye ProCeed er en rummelig familiebil med kant fra kr. 279.999,-

Pressemeddelelse -

Danmarkspremiere på den nye KIA ProCeed i weekenden den 9. – 10. marts

Fredericia, den 27. februar 2019 – Den nye KIA ProCeed kombinerer det smukke shooting brake-karrosseri med design, plads og alsidighed, hvilket er enestående i segmentet for mellemstore familiebiler. Bilen har danmarkspremiere hos de danske KIA forhandlere i weekenden den 9. - 10. marts 2019.

Design

Det dristige design og den dristige konstruktion, gør KIA ProCeed til den mest sporty udgave af den nye Ceed-modelfamilie, og den kommer udelukkende som GT Line- eller højtydende GT-model.

Hvor Ceed SW har fokus på det praktiske, giver ProCeed plads og alsidighed som i en stationcar kombineret med et emotionelt og sporty design. Hvor fokus på den ene af disse egenskaber, normalt går ud over den anden, kombinerer ProCeed som den første bil blandt almindelige familiebiler begge egenskaber.

Modelprogram og priser

Fra lanceringen vil ProCeed GT-Line være tilgængelig i 10 forskellige lakfarver og ProCeed GT er tilgængelig i 8 lakfarver.

Udstyrslisten i GT-Line varianten tæller ud over udstyret i en Comfort udgave af den konventionelle Ceed følgende: 17" alufælge, større bremseskiver (for), P-sensor, el-foldbare sidespejle m. LED blink, privacy glass, GT-Line high glossy sorte sidespejle, GT-Line kølergrill, GT-Line for- og bagkofanger, GT-Line skørter, dobbelt afgangsrør (uden funktion), ikke-statisk kurvelys, elektronisk P-bremse, luftdyser (bag), skydbart armlæn m. opbevaring ml. forsæder, 8" touchskærm m. navigation, high glossy sorte detaljer indvendigt i kabinen, krom håndtag indvendigt, GT-Line kabine (sæder i stof/kunstlæder), alu-pedaler, sort loft, D-cut rat med paddleshift og lyse syninger.

Prisen på KIA ProCeed GT-Line starter fra kr. 279.999,- for 1,0 liters turbobenzin motoren. Springet op til 1,4 liters turbobenzin motoren er kr. 15.000,-. Med DCT-gearkasse koster den yderligere kr. 23.000,-. Prisen for en 1,6 liters diesel motor er den samme som 1,4 T-GDi – altså kr. 294.999,-. Og kr. 327.999,- med DCT-gearkasse.

Prisen på en ProCeed GT med 1,6 liters turbobenzin motor (204 hk) er kr. 349.999,-. Med DCT gearkasse koster GT-modellen yderligere kr. 13.000,-. GT-varianten har også mere udstyr i forhold til GT-Line varianten: 18" alufælge, større bremseskiver (for), GT-undervogn, fuld LED forlygter, GT kølergrill, GT for- og bagkofanger, GT skørter, GT kabine (sæder i læder/ruskind), el-lændestøtte, GT-dørbeklædning indvendigt, smartkey og startknap, supervision cluster 4,2", smart parking og dobbelte afgangsrør.

Adrætte køreegenskaber

Alle versioner af KIA ProCeed er udstyret med komplet uafhængig undervogn som standard, og dermed går den imod udviklingen for andre mellemstore familiebiler, hvor mere avanceret multilink-baghjulsophæng tilbydes som dyrt ekstraudstyr.

ProCeed-undervognen byder på en unik opsætning i forhold til det øvrige Ceed program. Undervognen matcher bilens elegante design og giver føreren adrætte køreegenskaber og omgående respons, god kontrol over bilen i sving og en blanding af komfort og sikker stabilitet ved høje hastigheder.

ProCeeds kørehøjde er 5 mm lavere end for Ceed og Ceed SW, og affjedrings- og støddæmperkarakteristikken er skræddersyet til shooting brake-dimensionerne og den tilbagetrukne kabine.

Motorprogram

ProCeed GT markerer, at KIAs højtydende ”GT”-model er tilbage, og den er udstyret med samme 1,6-liters T-GDi-motor som den nye Ceed GT. Med en ydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 265 Nm er det den mest kraftfulde motor i modelprogrammet. Den nye ProCeed GT og Ceed GT kan for første gang også kombineres med KIAs 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som giver mulighed for lynhurtige gearskift via paddleshift på rattet.

ProCeed GT Line fås med tre forskellige motorer. Benzinmotorerne tæller KIAs populære 1,0-liters T-GDi-motor med 120 hk, mærkets nye 1,4-liters T-GDi-motor med 140 hk. Begge motorer er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse som standard, og 1,4-liters T-GDi-motoren fås med KIAs 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Køberne kan også vælge en effektiv ny 1,6-liters CRDi-dieselmotor med en ydelse på 136 hk. Den kan kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

I biler med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse giver Driving Mode Select-systemet føreren mulighed for at skræddersy deres køreoplevelse. Når der skiftes mellem indstillingerne Normal og Sport, ændrer Driving Mode Select den kraft, der skal bruges til at styre bilen, og drivlinjens karakter ændres diskret.

Interiør

I kabinen byder ProCeed på samme ergonomiske indretning som de øvrige Ceed-modeller. Interiøret er karakteriseret af bløde overflader i høj kvalitet, dekor i metallak og et horisontalt udformet instrumentpanel.

ProCeed GT-modellen er udstyret med KIAs nye sportssæder med større og mere faste side- og lårstøtter i forhold til den originale cee’d GT. GT-modellens sæder i sort læder og ruskind er forsynet med røde syninger og GT-logo. Standardforsæderne i ProCeed GT Line har større sidestøtter, end man ser det i den almindelige Ceed og SW, og sædeindtrækket er i sort stof og gråt kunstlæder.

Rummelighed

ProCeeds platform understøtter bilens effektive konfiguration med rigelig plads til passagererne på både for- og bagsæderne. For bagsædepassagererne udligner den lavere hoftelinje (i forhold til Ceed- og SW modellerne) effekten af ProCeeds lavere taglinje, så der bliver god hovedhøjde og benplads.

Med en bagagerumsvolumen på 594 l (VDA) byder ProCeed på mere bagagerumskapacitet end mange konventionelle kompakte familiestationcars – og endda mere end mange stationcars i klasserne over.

Sikkerhedsudstyr

Foruden bilens 6 standard monterede airbags beskyttes personerne i bilen af avancerede førerassistentteknologier, der ved hjælp af aktive sikkerhedssystemer forebygger risikoen for kollisioner. De standard monterede sikkerhedsteknologier vil omfatte fjernlysassistent, træthedsregistrering, vognbaneassistent med frontassistent til undgåelse af kollisioner.

ProCeed modeller med dobbeltkoblingsgearkasse har yderligere standard sikkerhedsudstyr i form af intelligent fartpilot med start-stop-system og Lane Following Assist, som følger de forankørende køretøjer i trafikken og registrerer vognbanelinjerne, så bilen bliver i sin vognbane på motorvejen. Ved hjælp af radarsensorer styrer systemet acceleration, opbremsning og styretøj for at opretholde en sikker afstand til det forankørende køretøj. Lane Following Assist fungerer mellem 0 og 180 km/h.

Andre tilgængelige teknologier omfatter advarsel om biler i den blinde vinkel, Rear Cross-Traffic Collision Warning, intelligent parkeringsassistent og fodgængerregistrering med mærkbare advarsler i rattet, når det gælder frontassistenten til undgåelse af kollisioner.

Emner


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning og det største overskud i mere end 10 år. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark