Gå til indhold
Et dristigt og elegant udvendigt design blander på raffineret vis aerodynamiske overflader med modige karakterfeatures
Et dristigt og elegant udvendigt design blander på raffineret vis aerodynamiske overflader med modige karakterfeatures

Pressemeddelelse -

Den helt nye Niro er et udtryk for Kias ambition om en bæredygtig fremtid

Fredericia, den 17. januar 2022 – Kia har i dag afsløret den helt nye Niro – næste generations topmoderne model, som demonstrerer koncernens fremskridt til at blive en global udbyder af bæredygtige mobilitetsløsninger. Næste generations Niro er en integreret del af Kias voksende modelprogram af miljøvenlige modeller, og den er konstrueret fra bunden til at opfylde de komplekse og forskellige behov hos nutidens miljøbevidste kunder.

Den nye Niro er baseret på tredje generations platform med et større karrosseri, som giver klassens bedste pladsforhold i kabinen og bagagerummet. Førsteklasses og miljøvenlige materialer skaber tilsammen en minimalistisk og fremtidsorienteret følelse som i en mobil lounge, hvor man kan slappe af og nyde enhver køretur. De moderne digitale displays og betjeningselementerne i kabinen er placeret optimalt med henblik på at give en endnu bedre brugeroplevelse.

Hjørnestenen i den helt nye Niros miljøvenlige modelprogram er to forskellige, topmoderne elektrificerede drivlinjer i form af en plug-in-hybriddrivlinje (PHEV) og en fuldt elektrisk drivlinje (BEV). PHEV- og BEV-modellerne vil blive præsenteret senere, når vi nærmer os salgsstart.

”Den helt nye Kia Niro er næste skridt mod at blive udbyder af bæredygtige mobilitetsløsninger”, udtalte Artur Martins, som er Senior Vice President og Head of Global Brand and Customer Experience Division hos Kia Corporation. ”Lige fra begyndelsen var det vores ambition at udvikle en bil, som gør det nemmere at praktisere en bæredygtig livsstil. Med sine miljøvenlige materialer, avanceret teknologi og en række særdeles effektive elektriske drivlinjer lever den helt nye Niro i den grad op til målsætningen.”

Salget af den helt nye Kia Niro starter allerede i denne måned i Korea, og salget på udvalgte globale markeder starter senere i år.

Dristig og selvsikker

Den helt nye Kia Niro har et dristigt og dynamisk design med inspiration fra mærkets velrenommerede ”Opposites United”-designfilosofi og mere specifikt designsøjlen ”Joy for Reason”. Filosofien henter inspiration fra naturen, mens farvevalg, materialer og finish har som mål at ramme den perfekte balance mellem en miljømæssigt ansvarlig tilgang til mobilitet og en fremtidsorienteret vision for personbiler.

Eksteriøret på den helt nye Niro har et sofistikeret og eventyrlystent udtryk, som bærer stærkt præg af konceptbilen HabaNiro fra 2019. Et flot og dristigt crossover-look er kombineret med et tofarvet hightech-karrosseri. En bred aero-C-stolpe, som forbedrer luftstrømmen og dermed aerodynamikken, flyder sammen med de boomerangformede baglygter.

Fronten på den helt nye Niro præges af den nyeste udgave af Kias Tiger Face-signaturfront fra motorhjelmen til det robuste panel derunder. Iøjnefaldende ”heartbeat”-dagskørelys tilfører lidt ekstra til det unikke, men moderne look, mens et markant bundskjold og sideskørter styrker bilens robuste karakter.

Bilens sider byder på en tydelig karakterlinje med en markant aero-C-stolpe, som foruden det visuelle udtryk også spiller en vigtig rolle for aerodynamikken ved at styre luftstrømmen under den, så den samlede effektivitet forbedres. Ved hjælp af disse tiltag opnår den helt nye Niro en imponerende Cw-værdi på 0,29. Bilens sportslige fremtoning forstærkes af kombinationen af de boomerangformede C-stolper og LED-baglygterne.


Bagpå er de lodrette LED-baglygter placeret ved enkle overflader i en præcis og aerodynamisk udformning, mens den ”heartbeat”-formede refleks, et robust bundskjold og den nederste kofanger bidrager til at fuldende den helt nye Niros moderne design.

Anden generation af Niro fås i ni udtryksfulde farver. Foruden den nye farve Cityscape Green kan kunderne vælge imellem Snow White Pearl, Aurora Black Pearl, Mineral Blue, Interstellar Gray, Orange Delight, Runway Red og Steel Grey. For første gang giver Niro flere muligheder for individualisering med et udvalg af kontrastfarver til C-stolperne og op til tre forskellige typer finish til sideskørterne, så kunderne kan designe deres bil, så den matcher deres personlighed.

Rummeligt og indbydende interiør

Kabinen i den helt nye Niro er designet til at pirre sanserne med førsteklasses materialer og indbydende overflader med tekstur, hvilket tilsammen skaber en avantgarde følelse i bilen.

Instrumentpanelets kurver rundt om forsædepassagererne har horisontale og diagonale linjer, der skaber en beroligende, men vovet æstetik. Ambientebelysningen med ikke mindre end 74 farvekombinationer bidrager til stemningen i kabinen og skaber et varmt og roligt ambiente.

Mellem de diagonale linjer er der en hightech 10,25” digital panoramaskærm, som omfatter både instrumentenhed og infotainmentfeatures i én strømlinet enhed. Systemet er udviklet med fokus på brugervenlighed og har en knivskarp grafik og en særdeles intuitiv opsætning, så brugerne nemt og sikkert kan individualisere, åbne og betjene bilens opkoblingsmuligheder, funktioner og features.

Under den centrale skærm giver et integreret infotainment- og klimareguleringssystem et strømlinet look og sikrer, at forsædepassagererne har nem adgang til disse vigtige betjeningselementer uden at skulle igennem mange menuer.

Den elegante midterkonsol i Niro har et moderne look, og den er nem at nå for føreren. Her kan føreren betjene Niros elektroniske gearvælger, som er pladsbesparende og nem og intuitiv at betjene. En stor variabel kopholder og en trådløs smartphoneoplader er også lige ved hånden.

Den helt nye Niro er vokset i forhold til forgængeren, og den har nu en længde på 4.420 mm, en bredde på 1.825 mm, en højde på 1.545 mm og en akselafstand på 2.720 mm, hvilket er en forøgelse på henholdsvis 65 mm, 20 mm, 10 mm og 20 mm. Dermed byder den helt nye Niro på en rummelig kabine, hvor passagererne kan slappe af og nyde komforten og køreglæden på enhver køretur.

De slanke og moderne sæder, der fås med syv forskellige flotte typer indtræk, øger rummeligheden og komforten takket være en hightech-sædemekanisme med lav vægt. Det særlige hvilesæde til forsædepassageren kan lænes tilbage til en behagelig liggende position med et tryk på en knap. Forsæderne har nyttige tøjbøjler på bagsiden, USB-C-porte og opbevaringslommer, og de kompakte nakkestøtter bidrager til følelsen af plads og frihed.

Som et klart signal om Kias dedikerede tilgang til bæredygtighed, er kabinen i den helt nye Niro fremstillet med brug af genbrugsmaterialer. Loftbeklædningen er fremstillet af genbrugt tapet, sæderne er fremstillet af Bio PU med udtræk af eukalyptusblade, og dørpanelerne er lakeret med BTX*-fri lak, så miljøbelastningen reduceres.

Effektivitet er kodeordet

Den helt nye Niro lanceres med forhjulstræk og to topmoderne og særdeles effektive drivlinjer: plug-in-hybrid (PHEV) og batterielektrisk (BEV).

1,6-liters GDI-motoren i Niro PHEV er kombineret med anden generation af Kias 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT), som er konstrueret og optimeret specielt til at øge effektiviteten og reducere vægten.

Kias intelligente, regenererende bremsesystem giver føreren mulighed for at vælge mellem forskellige niveauer af regenerering for nem opbremsning og genindvinding af kinetisk energi til maksimering af rækkevidden. Systemet kan beregne den nødvendige regenerering ved hjælp af en radar og informationer om vejens hældning. Systemet gør det muligt for bilen at genindvinde et maksimalt niveau af energi fra bremsesystemet, mens bilen bremses blidt.

En ny undervogn og et nyt styretøj er optimeret til at sikre en komfortabel og harmonisk køreoplevelse. Forrest har den helt nye Niro MacPherson-hjulophæng, og bagest har den et fireleddet hjulophæng. Akselgeometrien for og bag er tilpasset til forbedret respons, stabilitet og kørekomfort, og et optimeret udvekslingsforhold i styretøjet og et nyt fjederbensleje reducerer friktionen og giver en forbedret styrefornemmelse. Bilen er forsynet med ekstra isolering og polstring med henblik på at reducere uønsket motor- og vejstøj.

Avanceret sikkerhed

Sikkerheden har været en topprioritet ved udviklingen af den helt nye Niro. Derfor er bilens højstyrkekarrosseri i letvægtskonstruktion udstyret med en multikollisionsstruktur foran, der yder personerne i bilen fremragende sikkerhed i tilfælde af en frontal kollision.

Anden generation af Niro har en komplet pakke med Kias intelligente DriveWise avancerede førerassistentsystemer (ADAS), der er udviklet til at undgå potentielle farer og forbedre sikkerheden og komforten bag rattet.

Forward Collision-Avoidance Assist (FCA) advarer føreren, hvis en risiko for en kollision med andre køretøjer, fodgængere eller cyklister registreres. Systemets Junction Turning- og Junction Crossing-funktioner giver maksimal forebyggende sikkerhed i vejkryds. Hvis blinklyset i den helt nye Niro tændes, vil systemet komme med en advarsel til føreren, hvis der er risiko for en kollision med et modkørende køretøj. Tilsvarende vil der komme en advarsel, hvis systemet registrerer en fare fra køretøjer, som nærmer sig fra venstre eller højre side, når føreren kører ligeud gennem et vejkryds. Hvis der er øget fare for en af delene, vil systemet advare føreren, før det automatisk aktiverer bremserne for at undgå en kollision.

Ved hjælp af informationer fra den nye Niros frontkamera og navigationssystem afgiver Intelligent Speed Limit Assist (ISLA) en advarsel og tilpasser hastigheden, hvis føreren overskrider hastighedsgrænsen. Når bilen holder stille, afgiver Safe Exit Assist (SEA) en advarsel, hvis et køretøj nærmer sig bagfra, når du åbner døren, og den elektroniske børnesikring forhindrer bagsædepassagererne i at åbne bagdøren.

Remote Smart Parking Assist (RSPA) er en funktion, som sætter bilen i stand til at parkere selv, uanset om føreren sidder i bilen eller ej. Dermed har føreren mulighed for at køre bilen forlæns eller baglæns ud fra en parkeringsbås på afstand ved hjælp af fjernbetjeningen.

Andre ADAS-funktioner omfatter vognbaneassistent (LKA), advarsel om biler i den blinde vinkel (BCA), træthedsregistrering (DAW), fjernlysassistent (HBA), navigationsbaseret intelligent fartpilot (NSCC), Lane Following Assist (LFA), motorvejsassistent (HDA), Rear View Monitor (RVM), Rear Cross-Traffic Collision-Avoidance Assist (RCCA), Reverse Parking Collision-Avoidance Assist (PCA-R) og parkeringshjælp for/bag (PDW-F/R).

Altid opkoblet

Den helt nye Niro har en lang række hightech-komfort- og opkoblingsfeatures, der gør hverdagen nemmere både bag rattet, og når du har forladt bilen.

Et 10” head-up-display (HUD) kan vise vigtige kørselsinformationer som blandt andet hastighed, ADAS-data og navigationsanvisninger direkte på forruden. Den ultratydelige grafik vises direkte foran føreren for at minimere øjenbevægelserne under kørslen til fordel for både sikkerheden og komforten.

Med Kia Connect-smartphoneappen kan brugerne oprette forbindelse til deres bil. Førerne kan synkronisere deres kalender, planlægge køreture med onlinenavigation og få adgang til vigtige funktioner i bilen som fx direkte trafikinformationer, informationer om tankstationer i nærheden og vejrudsigter i realtid. En End Destination Guidance-funktion hjælper kunderne med at navigere til slutdestinationen til fods ved hjælp af Google Maps og augmented reality-teknologi (AR), når de har parkeret deres Niro. Valet Mode gør det muligt for kunderne at overvåge deres bil på afstand, hvis den bruges af en anden.

Den helt nye Niro introduceres globalt senere i år, og flere informationer følger senere.

Noter til redaktøren

Alle data i denne pressemeddelelse kan blive ændret, og nogle tekniske features er kun tilgængelige i visse lande. Produktoplysningerne for de enkelte lande følger, når vi kommer nærmere salgsstart.

Den europæiske version af den helt nye Kia Niro er stadig under udvikling. Endelige specifikationer og teknologier vil blive kommunikeret når vi nærmer os lanceringen. Den helt nye Niro afventer også europæisk homologering. Enhver information relateret til CO2, brændstofforbrug, elektrisk rækkevidde vil blive kommunikeret ved homologering inden salgets start.

*BTX-fri lak er en vandbaseret lak, som ikke indeholder benzen, toluol og xylol isomer.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år). 

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker. 

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark