Pressemeddelelse -
Enestående sikkerhed og komfort som standard i Kia EV4
Fredericia, den 13. august 2025 – Kia EV4 repræsenterer en ny tilgang til C-segmentet med sine to karrosserityper. Kunderne vil desuden få glæde af en elbil, der sætter nye standarder for sikkerhed, komfort og køreoplevelse.
I tråd med Kias fremtidsorienterede modelprogram er EV4 udstyret med den nyeste generation af avancerede førerassistentsystemer (ADAS). Disse inkluderer en række kameraer og radarer, der opdager potentielle farer og hjælper føreren med at køre mere sikkert i realtid, hvilket både forvandler køreoplevelsen og øger sikkerheden for alle trafikanter. Som ekstra sikkerhed kan EV4 udstyres med den valgfri DriveWise ADAS-pakke.
”EV4 er ikke blot sikker, den vil også gøre kundernes hverdag lettere,” udtaler Juan Jose Filgueira Guimerans, Senior ADAS Validation Engineer hos Kia Europe Technical Center. ”Vi har integreret intelligente systemer, der gør kørsel på motorveje, i bytrafik og parkering mere bekvemt og mindre krævende.”
EV4 hatchback, som produceres i Žilina i Slovakiet, kommer til Europa som en konkurrencedygtig og praktisk elbil til en bred kundegruppe. Gennem omfattende tests på testbanen har EV4 klaret sig fremragende i en række højhastigheds- og komplekse scenarier, som ellers ville være usikre eller umulige at gennemføre på offentlige veje. Testene sikrer overholdelse af europæiske sikkerhedsregler.
EV4’s omfattende ADAS-system hjælper med at forebygge og reducere kollisioner ved hjælp af funktioner som Forward Collision Avoidance Assist (FCA), Blind-Spot Collision Avoidance Assist (BCA), Rear Cross-Traffic Collision Avoidance Assist (RCCA) og Safe Exit Assist (SEA). Bilen tilbyder desuden komfortfunktioner, der hjælper med at fastholde vognbaneposition og sikre afstand, såsom Lane Keeping Assist (LKA), Lane Following Assist (LFA), Highway Driving Assist (HDA) og Navigation-based Smart Cruise Control (NSCC).
”Udviklingsmæssigt har vi haft et mål om at gøre den daglige kørsel så ubesværet som muligt,” forklarer Celina Geller, ADAS Engineer hos Kia Europe Technical Center. ”For eksempel tilpasser Navigation-based Smart Cruise Control sig intelligent til vejens sving baseret på kortdata. Funktioner som denne gør bilrejsen mere flydende og reducerer behovet for konstant input fra føreren.”
Ekstra funktioner som Blind Spot View Monitor (BVM), Surround View Monitor (SVM), Driver Attention Warning (DAW) og Intelligent Speed Limit Assist (ISLA) sikrer passagererne og gør kørsel enklere. Remote Smart Parking Assist (RSPA) giver bilen mulighed for at køre frem eller tilbage ved hjælp af knapper på bilens smartnøgle eller gennem Kia-appen, hvilket sikrer ubesværet parkering i trange parkeringsområder, mens føreren står uden for bilen.
Med en 12-tommers Head-up Display (HUD) kan føreren holde øjnene på vejen, mens vigtig information som hastighed og navigationsvejledning projiceres direkte på forruden. Kias Direct Grip Detection System (HOD – Hands On Detection) registrerer kontakt mellem førerens hænder og rattet for at sikre, at føreren har kontrol over bilen. EV4 understøtter også over-the-air (OTA) opdateringer, som muliggør nem implementering af nye funktioner og forbedringer uden behov for besøg på et servicecenter.
I tilfælde af en kollision er EV4’s struktur optimeret med avanceret passager- og batterisikkerhed, inklusive en multi-load-path foran batteriområdet og ekstra beskyttelse mod bagendekollisioner. Bilens tag kan modstå mere end fem gange sin egen vægt, og brugen af en multirib-struktur i sidepanelerne øger sidebeskyttelsen for passagererne.
Kia opdaterer løbende sine sikkerhedsfunktioner ud fra skiftende lovgivning og kundeønsker. For eksempel har europæiske kunder ønsket mere dynamisk acceleration i Navigation-based Smart Cruise Control, hvilket har fået Kia-ingeniører til at udvikle en mere responsiv version skræddersyet til europæiske kørselsvaner.
Som Kias første elbil produceret i Europa til europæiske kunder opfylder EV4 med praktisk teknologi, innovativt design og en enestående kundeoplevelse en bred vifte af kundebehov. EV4 fås desuden som GT-line med eksklusive designelementer og en mere dynamisk karakter.
Kia EV4 lanceres i Danmark i løbet af efteråret.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).
Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.