Gå til indhold
Kias populære 7-personers SUV med plug-in hybrid drivline kan fås fra kr. 472.763, -
Kias populære 7-personers SUV med plug-in hybrid drivline kan fås fra kr. 472.763, -

Pressemeddelelse -

Kia afholder lagerrydning på Sorento Plug-in Hybrid – spar op til 104.339 kr.

Fredericia, den 23. november 2023 - Skal der en stor og praktisk SUV i carporten med elektrificeret drivline og syv sæder, er det nu man skal slå til. Afgiften på plug-in hybrid biler stiger pr. 1. januar 2024. Derfor rydder Kia op på lageret af Sorento Plug-in Hybrid.

Kia Sorento Plug-in Hybrid har taget danskerne med storm takket være sin størrelse og en alenlang liste af komfortudstyr til en attraktiv pris. Og med rette er den blev kåret til årets bedste store SUV af Women’s World Car of the Year. Siden er den også kåret af J.D. Power som den mest pålidelige SUV-model i sin klasse.

Kia Sorento plug-in hybrid har en effektiv ydelse, en god brændstofeffektivitet og kører op til 57 km* på strøm. Bilens store karosseri maksimerer både kabine og bagagerum – og gør Sorento til en af de mest alsidige og rummelige SUV'er med 3 sæderækker som standard.

En praktisk og rummelig Sorento med automatgear, 4-hjulstræk og mulighed for elektrisk hverdagskørsel fra kr. 472.763 er en ekstrem attraktiv pris. Det er en besparelse på kr. 57.136, -. Modellen er en Prestige inkl. farvetillæg med bl.a. adaptiv fartpilot, automatisk klimaanlæg, regnsensor, P-sensor for og bag, luftdyser på både 2. og 3. sæderækker, 8” touchskærm, Android Auto/Apple CarPlay, bakkamera, 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstest og 7 års fabriksgaranti.

Den største besparelse opnår man på den luksuriøse Premium model med farvetillæg, Nappa læderkabine og panorama el-soltag til kr. 580.558, - kr. Her sparer man hele 104.339, - kr.

Priserne gælder udelukkende lagerbiler ved indregistrering i indeværende år. De konkrete lagermodeller kan ses her: https://www.kia.com/dk/modeller/sorento/lager/

Kraftfuld ydelse og emissionsfri kørsel

Bilens plug-in hybrid drivline leverer de laveste CO2-emissioner i en KIA Sorento. Med en emission på kun 38 g / km** er den en af de mest effektive modeller i sin klasse.

Den store 7-sæders SUV leverer en elektrisk rækkevidde på op til 57 km* på en enkelt opladning af dens 13,8 kWh batteripakke. En sådan rækkevidde gør langt de fleste bilejere i stand til at gennemføre deres daglige pendling helt emissionsfrit.

KIA Sorento Plug-in Hybrid har en kraftfuld 1,6-liters turbo-benzinmotor, der alene producerer 180 hk og 265 Nm drejningsmoment. Kombineret med en elmotor, der producerer 67 kW og 304 Nm drejningsmoment, leverer Sorento Plug-in Hybrid en samlet ydelse på 265 hk og et drejningsmoment på 350 Nm. Kraften sendes til forhjulene eller alle fire hjul, afhængigt af vejforholdene, via en hurtigskiftende 6-trins automatgearkasse.

Bilen må trække 1.500 kg med bremse og 750 kg uden.

Let kørt og intelligent konstrueret

Føreren kan holde styr på hybrid-systemet via den 12,3” fuldt digitale instrumentering. På den måde, kan man kontrollere batteriets status og overvåge strømmen af el og benzin gennem drivlinen.

Den gennemtænkte drivlinekonstruktion på Sorento betyder, at den har god plads til op til syv personer - inklusive dem på tredje sæderække. Denne konstruktion betyder også, at batteripakken ikke fylder i kabinen eller bagagerummet på samme måde, som det kan være tilfældet i mange andre plug-in hybrid modeller, hvor batteriet ofte optager værdifuld bagageplads.

50:50-splitbagsæderne på tredje sæderække kan nemt klappes frem ved hjælp af greb i bagagerummet, så man får en helt plan bagagerumsbund. 60:40-splitbagsæderne på anden sæderække kan også nemt klappes frem for at skabe endnu mere plads til længere, større genstande som fx sportsudstyr eller, for gør-det-selv-folket, flade pakker med møbler.

* WLTP: Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure

** WLTP: Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, kombineret kørsel

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark