Gå til indhold
KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima

Pressemeddelelse -

KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima

Fredericia, den 11. februar 2016 – Sammenlignet med forgængeren står den nye Optima med et nyt og endnu engang prisvindende design. Interiørmæssigt har bilen markant større raffinement og mere plads i kabinen. Bilen har fået et stærkere karosseri og nye aktive sikkerhedsteknologier. Den nye Optima giver en mere jævn og raffineret køreoplevelse og mere adrætte køreegenskaber.

KIA Import Danmark er nu klar med det danske modelprogram baseret på 1.7 diesel motoren. Modelprogrammet er fordelt på to udstyrsvarianter, hvor den billigste variant er en veludstyret Vision med bl.a. 7” navigationsanlæg, bakkamera, regnsensor, fuldautomatisk klimaanlæg, LKAS (Lane Keep Assist System, SLIF (Speed Limit Information Function), sædevarme, LED kørelys og KIAs live services fra Tom Tom. Prisen starter ved kr. 329.999,-. For kr. 30.000,- mere kan man få bilen med KIAs 7-trins DCT. Det gælder også for den højest udstyrede variant Advance, som starter ved kr. 364.999,-. Bilerne lander hos de danske forhandlere ultimo april / primo maj.

Se hele det danske modelprogram her.

Udover det modelprogram som KIA kan præsentere i løbet af foråret, forventer vi et endnu mere sporty line-up med både GT-line og GT modeller i 3. kvartal af 2016. Samtidig lancerer vi også en Optima Hybrid, som får Europæisk premiere ved Geneve Motor Show i starten af marts. Her vil man også kunne se den længe ventede Optima stationcar, som forventes i Danmark i løbet af efteråret.

Den nye Optima bygger videre på det flotte udvendige design men med en ny front og bagende samt mindre ændringer omkring C-stolpen, skørtet og dørhåndtagene på siden. Indvendigt er kabinen blevet væsentlig mere europæisk i sit designudtryk. Designerne har gennem hele bilen haft fokus på kvalitetsoplevelsen, et sporty design samt et ønske om at øge pladsen indvendig i bilen.

Køredynamikken er blevet markant forbedret ved at ændre opsætningen af undervognen ved hjælp af nye og bedre hjulophæng og affjedring. Ydermere er styretøjet blevet forbedret ved hjælp af ny servostyring som er monteret på tandstangen i stedet for ratstammen. Dette giver bedre respons, føling med bilen i sving samt eliminerer den døde følelse som der opstod når rattet stod i position 0.

1.7 CRDI motoren er blevet opgraderet og har fået mere effekt samt bedre brændstoføkonomi. Ydermere er trækkraften med både manuel og DCT gearkasse blevet forbedret. Der er kommet ISG på alle versioner også modeller med DCT gearkasse. Ud over ISG er der også andre nye features som Hands-free trunk open, Nyt navigationsanlæg med bl.a. WIFI, Blind Spot Detection, Adaptive Smart Cuise Control, AEB Autonomous Emergency Braking System, Knæairbag, BI Xenon, High Beam Assist, Around View Monitoring system (360° kamera), Speed Limit Information Function & Lane Departure Warning.

Ydermere er sikkerheden i bilen blevet forbedret ved hjælp indførsel af knæairbag, nye sikkerhedsteknologier samt mængden af højstyrkestål. I den nye Optima er 51 % af stålmaterialet højstyrkestål. Hvor det i forgængeren var 20 %.

Related links

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig en af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS kan i år fejre 20 års jubilæum i Danmark med en flot salgsrekord i baggagen på 11.180 solgte enheder for 2015. Det flotte salgsresultat er med til at forankre vores position i markedet, og bekræfter at vi har kundernes tillid. 2016 byder på flere nye modeller, ny og spændende teknologi samt endnu en ny fabrik, så vi glæder os over et stadigt stigende vækstpotentiale for KIA i Danmark.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Relateret materiale

KIA Optima vinder gruppetest i Auto Bild

KIA Optima vinder gruppetest i Auto Bild

Mod konkurrenter som Ford Mondeo, Opel Insignia, Mazda 6 og Peugeot 508 tager den nye KIA Optima førstepladsen i Auto Bilds test af D-segment dieselbiler.

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark