Pressemeddelelse -
Kia EV3: En elektrisk succeshistorie i verdensklasse – nu også kåret til World Car of the Year 2025
Fredericia, den 24. april 2025 – Efter sin lancering i efteråret, samtidig med kåringen til Årets Bil i Danmark 2025, har Kia EV3 hurtigt etableret sig som en af årets mest omtalte elbiler. Med sin kombination af innovativ teknologi, markant design og en attraktiv pris har bilen høstet roser fra både anmeldere og brancheeksperter. En lang række prestigefyldte internationale priser bekræfter, at begejstringen ikke er forbeholdt Danmark.
EV3 er i løbet af få måneder blevet tildelt hele flere toneangivende priser. Så sent som i sidste uge, vandt EV3 titlen som World Car of the Year 2025 og Red Dot “Best of the Best” prisen. Tidligere er det blevet til en iF Design Award – og titlen som årets Compact SUV ved Women’s Worldwide Car of the Year (WWCOTY).
“EV3 er blevet en favorit både herhjemme og ude i verden. Den er et bevis på, hvordan Kia formår at forene design, teknologi og tilgængelighed på en måde, der rammer bredt – og dybt,” siger Lene Iversen, PR- og kommunikationsansvarlig hos Kia Danmark.
Fra Danmark til verdensscenen
Efter at være blevet kåret som Årets Bil i Danmark 2025 i efteråret, vandt EV3 i sidste uge også titlen som World Car of the Year 2025 – udvalgt af 96 internationale biljournalister fra 30 lande. Kort efter fulgte Red Dot Design Award, hvor EV3 vandt den højeste hæder “Best of the Best” i bilkategorien. I marts blev Kia hædret med fire iF Design Awards, bl.a. løb mærket med sejren i bilkategorien netop for designet af EV3. EV3 har ligeledes imponeret juryen ved Women’s World Car of the Year, hvor bilen vandt Compact SUV-kategorien.
Banebrydende design og brugervenlig teknologi
Kia EV3 er udviklet med samme platform og designfilosofi som flagskibet EV9. Med sin rækkevidde på op til 604 km (WLTP), hurtigopladning på ned til en halv time, rummelig kabine og Kias nye AI Assistent, rammer EV3 et behov i markedet for en elbil, der ikke alene er fremtidsorienteret, men også både funktionel og nem at bruge i hverdagen.
Interiøret er inspireret af moderne boligdesign og kombinerer panoramadisplay, fleksibel opbevaring og et loungepræget rum med høj funktionalitet og komfort. EV3 er samtidig udstyret med avancerede sikkerhedssystemer og muligheden for OTA-opdatering, som løbende holder bilen teknisk ajour.
Kia EV3 – anerkendt i hele verden:
World Car Awards
– World Car of the Year 2025
Red Dot Design Award
– Best of the Best 2025 – Product Design / Automobiles
iF Design Awards 2025
– Automobiles (EV3)
– Trade Fair (CES-stand)
– 3D Digital Animation (CES-film)
– Mobile Application UI Design (Kia App)
Women’s World Car of the Year
– Vinder – Compact SUV 2025
– Årets Bil i Danmark 2025
“Når vi ser på den modtagelse, EV3 har fået i Danmark, og hvordan den nu bliver hædret internationalt, så står det klart: Dette er ikke bare endnu en elbil – det er en milepæl for Kia,” afslutter Lene Iversen.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).
Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.