Gå til indhold
Et dynamisk billede af EV4, der kører på en bjergvej
EV4 er kendetegnet ved en stabil og selvsikker styring, præcise køreegenskaber og balanceret vægtfordeling, der leverer en atletisk og sikker køreoplevelse

Pressemeddelelse -

Kia EV4: Europæisk-fintunet innovation fra 264.999 kr.

Fredericia, den 19. november 2025 – Kia EV4 markerer et vigtigt skridt for Kia som brandets første fuldelektriske hatchback, udviklet specifikt til det europæiske marked og bygget på den avancerede Electric Global Modular Platform (E-GMP). Platformen sikrer høj effektivitet, stærk ydeevne og en køreoplevelse, der matcher europæiske kunders forventninger. Modellen er udviklet i Europa og produceres på Kias moderne fabrik i Žilina, Slovakiet.

EV4 tilbydes med to batteristørrelser: et Standard Range- og et Long Range-batteri. Long Range-varianten er udstyret med et 81,4 kWh batteri, som leverer en imponerende rækkevidde på op til 625 km (WLTP) og kan oplades fra 10 til 80 procent på blot 31 minutter. Standard Range-modellen har et 58,3 kWh batteri med en rækkevidde på op til 440 km og en lynhurtig opladningstid på 29 minutter fra 10 til 80 procent.

Begge udgaver drives af en 150 kW motor foran, hvilket giver en acceleration fra 0-100 km/t på 7,7 sekunder for Long Range og 7,4 sekunder for Standard Range samt en topfart på 170 km/t. Takket være en aerodynamisk optimeret karrosseriform med en luftmodstandskoefficient på blot 0,27 Cd opnår EV4 maksimal effektivitet i alle køresituationer.

Med op til 435 liter bagageplads, et stabilt og velafbalanceret vejgreb og en lang rækkevidde, er EV4 skabt til både hverdagskørsel og længere ture. Modellen er desuden udstyret med Vehicle-to-Load (V2L), som gør det muligt at forsyne eksterne enheder med strøm, samt Vehicle-to-Grid (V2G)-teknologi, der giver mulighed for energideling og intelligent integration i fremtidens energisystem.

Modelprogram

Modelprogrammet består af 4 udstyrsvarianter, Access, Prestige, Upgrade og GT-Line, hvoraf de to sidste udelukkende leveres med Long Range Batteriet.

Access – Det veludstyrede udgangspunkt

Access-varianten tilbyder et stærkt niveau af standardudstyr med fokus på komfort, sikkerhed og moderne teknologi. Her får man bl.a. 17” alufælge, LED-forlygter, LED kørelys, 12,3” touchskærm med navigation, aut. klimaanlæg med 2 zoner inkl. aut afdugning af forrude, støjdæmpende forrude, P-sensor for og bag, bakkamera m. dynamisk guide, regnsensor, varmepumpe samt varme i både rat og forsæder. Udstyrsniveauet indeholder desuden en omfattende sikkerhedspakke med bl.a. adaptiv fartpilot, motorvejsassistent og avanceret nødbremsefunktioner. Access varianten koster 264.999 kr. med Standard Range batteri og 294.999 kr. med Long Range batteri.

Prestige – Mere komfort, mere sikkerhed

Prestige bygger videre på Access med ekstra bekvemmelighed og et højere sikkerhedsniveau. Her tilføjes bl.a. aut. flushbetjening af dørhåndtag, automatisk nedblændeligt bakspejl, trådløs telefonopladning og mørktonede bagruder. På sikkerhedssiden får man aktiv blindvinkelassistent, advarsel for krydsende bagtrafik samt en mere avanceret nødbremse (FCA 2.0) og motorvejsassistent (HDA 2). Prestige koster fra 279.999 kr. som Standard Range og 309.999 kr. som Long Range.

Upgrade – En komplet og intelligent premium-pakke

Upgrade-varianten bygger videre på Prestige og løfter EV4 til et markant højere niveau inden for komfort, teknologi og sikkerhed. Udefra kendetegnes den ved 19” alufælge, avancerede BI-LED forlygter med adaptiv styring af langlys og en dynamisk Follow-Me-Home lysanimation, der giver bilen et mere eksklusivt udtryk.

Indvendigt får man delkunstlædersæder, el-justerbart førersæde med lændestøtte og nye mesh-nakkestøtter, som forbedrer komforten. Parkeringssensorerne er nu aktive i for, bag og på siden for maksimal tryghed.

På teknologisiden tilføjes Digital Key og et opgraderet ambiente-lys (niveau 2), som giver en mere moderne og personlig kabineoplevelse.
Sikkerhed og førerassistance får et stort løft med 360° kamera (SVM), blindvinkelkamera (BVM), fjernbetjent parkeringsassistent (RSPA) og aktiv parkeringskollisionsassistent bag – funktioner der typisk kun findes i premiumklassen. Upgrade varianten er som nævnt forbeholdt Long Range, og koster 339.999 kr.

GT-Line – Det sporty og eksklusive topniveau

GT-Line er modelprogrammets topvariant. Udefra kendes den på blanksorte detaljer og unikke 19” GT-Line alufælge. Kabinen løftes med sportslige alupedaler, kunstlæderindtræk, Premium RELAXION-sæder, ventilation i forsæderne og varme også i bagsæderne. Begge forsæder er el-indstillelige og føresædet med memoru funktion. Lydoplevelsen får et markant løft med Harman Kardon® Premium anlæg og subwoofer. GT-Line med Long Range batteri koster 354.999 kr.

Se mere her: Kia EV4

EV4 udtrykker Kias ‘Opposites United’-designfilosofi

Hatchbacken fremstår adræt og sportslig med skrånende bagrude, aflange proportioner og bredt placerede baglygter. Det markante EV Tiger Face, lodrette forlygter og Star Map-lyssignatur giver bilen et futuristisk udtryk.

Kabinen kombinerer komfort og høj teknologi: en fritsvævende betjeningsflade, en intuitiv kombination af touchskærme og fysiske knapper med haptisk feedback samt stemningsbelysning med mange indstillingsmuligheder skaber et futuristisk og indbydende interiør. Den optimerede sædestruktur øger fleksibilitet og komfort yderligere.

Maksimal brugervenlighed og køreglæde

Europæiske ingeniører ved Kias Technical Centre i Rüsselsheim, Tyskland, har optimeret EV4’s køreegenskaber specifikt til europæiske veje. Resultatet er en bil med stabil og selvsikker styring, præcise køreegenskaber og balanceret vægtfordeling, der leverer en atletisk, men sikker køreoplevelse. Der er lagt særlig vægt på kurveegenskaber og højhastighedsstabilitet.

EV4’s affjedring er fintunet til både komfort og dynamik. MacPherson-fjederben foran og multilink bagtil suppleres af tredje generations frekvensafhængige støddæmpere og hydro-G-bøsninger, der reducerer støj, vibrationer og hårdhed. Resultatet er en bil, der indkapsler Kias køreglæde i hverdagen.

Bygget til udholdenhed

EV4’s fjerde generations batterisystem har avanceret termisk styring og optimeret kølevæskefordeling for at sikre stabil ydeevne under hårdt pres og ekstreme forhold. Strenge tests – herunder en accelereret 110.000 km offentlig vej-simulering og en 10.000 km Nürburgring-testprogram med gentagne lynladninger – viste minimal slitage og fremragende effektivitet.

“Efter testene bekræftede ingeniørerne en batteritilstand på 95 procent, hvilket beviser, at EV4 er bygget til at levere vedvarende ydeevne og tryghed ved langtidsbrug,” siger Sjoerd Knipping, COO hos Kia Europe.

Sikkerhed som kerneværdi

EV4 er udstyret med et omfattende udvalg af avancerede førerassistentsystemer (ADAS). Ved hjælp af kameraer og radarer overvåger systemet konstant omgivelserne for at opdage potentielle farer. Funktioner som Forward Collision Avoidance Assist, Blind-Spot Collision Avoidance Assist og Lane Keeping Assist øger sikkerheden. Mere avancerede funktioner som Highway Driving Assist, Navigation-baseret Smart Cruise Control og Remote Smart Parking Assist gør motorvejskørsel, bykørsel og parkering lettere. Den forstærkede struktur omfatter blandt andet et multi-load path omkring batteriet til kollisionsbeskyttelse, et tag der kan bære over fem gange bilens vægt, samt en multi-rib rocker panel konstruktion til beskyttelse ved sidepåvirkninger.

Ultimativ tilslutning og opladningsoplevelse med Kia App

Sammen med Kia App giver EV4 en brugeroplevelse, der udvikler sig med kundernes livsstil, og tilbyder enkelt tilslutning, opladning, service og kontrol af bilen.

Nøglefunktioner i Kia App inkluderer fjernadgang til bilen, køreindsigt og vedligeholdelsesværktøjer. Over-the-air (OTA) opdateringer forbedrer løbende funktionaliteten efter køb. Nylige opdateringer har tilføjet en generativ AI-assistent samt underholdning i bilen via streamingtjenester som Netflix, Disney+ og YouTube – alt tilgængeligt i EV4.

Appen gør det nemt at finde ladestationer, overvåge ladesessioner og planlægge ruter med planlagte ladepauser. Den nyeste opdatering af EV Route Planner giver brugerne mulighed for at angive et ladeniveau ved ankomst direkte fra kortvisningen – både for slutdestinationen og ved hver enkelt ladepause undervejs. Kia-førere har i dag adgang til mere end 1.000.000 offentlige ladepunkter i Europa, understøttet af partnerskaber med bl.a. IONITY.

EV4 er desuden Kias første bil med fabriksmonteret online-navigation, hvilket sikrer kunderne de nyeste kortdata året rundt. Digital Key 2 gør det muligt at låse bilen op med en kompatibel smartphone eller smartwatch i stedet for en traditionel nøgle – og nøglen kan deles digitalt med fx familie og venner.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • kia-corporate-ev4-coty-2026-shortlist-print-3600x2400-clean.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,95 MB
    Download
  • KIA_EV4_62A9955.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5464, 20,3 MB
    Download
  • KIA_EV4_62A9872.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8028 x 5357, 23,7 MB
    Download
  • kia-corporate-ev4-coty-2026-shortlist-digital-1080-1920-clean.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1920, 375 KB
    Download
  • Kia_EV4_Årets_Bil_2026_06.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4002, 1,14 MB
    Download