Gå til indhold
EV6 er designet til at forbedre interaktionen mellem menneske og maskine
EV6 er designet til at forbedre interaktionen mellem menneske og maskine

Pressemeddelelse -

Kia EV6 – en holistisk og intuitiv oplevelse skal inspirere enhver køretur

Fredericia, den 12. maj 2021 – Kias helt nye EV6 introducerer en række avancerede teknologier designet til at inspirere føreren i kabinen og give en helhedsorienteret brugeroplevelse. Intuitive og let tilgængelige opkoblings-, informations- og Augmented Reality-systemer supplerer køreoplevelsen ved at minimere distraktioner og appellerer til sanserne.

EV6 er baseret på den modulære E-GMP-platform, der giver mulighed for et fladt kabinegulv og kan prale af markedsledende pladsforhold i sit segment. Kabinen fremkalder en behagelig rumfornemmelse og leverer en afslappende, stressfri oplevelse for alle passagerer. To buede 12,3” touchskærme omgiver føreren, hvilket giver nem adgang til vigtige køreinformationer på et øjeblik. Den ene skærm, placeret lige foran føreren, fungerer som instrumenteringen, der kan tilpasses til den enkelte fører. Den viser information såsom hastighed, resterende rækkevidde og ladetilstand. Tilstødende er en central skærm, der kombinerer navigations-, infotainment- og menusystemerne. Disse skærme er parret sammen i en helt glat kurve, hvilket skaber en panoramisk fornemmelse, der giver en fordybende og let tilgængelig funktionalitet under alle kørselsforhold. Skærmene er produceret i kemisk forstærket glas for et mere skarpt billede og en ekstraordinær robusthed.

Komfortfunktioner som nøglefri adgang med touch funktion, programmerbare førerprofiler, afslapningssæder og ergonomisk design skaber en oplevelse, der prioriterer føreren. Fra de integrerede dørgreb, der automatisk kommer ud af bilens karrosseri ved hjælp af de intuitive touch flader til et head-up-display baseret på Augmentet Reality, er hver en køretur i EV6 designet til at forbedre interaktionen mellem menneske og maskine og fremme følelsen af velvære.

”Vi ønsker, at vores produkter skal levere en instinktiv og naturlig oplevelse, der forbedrer vores kunders hverdag. Vores mål er at designe den fysiske oplevelse af vores brand og skabe originale, opfindsomme og spændende elektriske bilmodeller. Vores designeres ideer og brandets formål bliver mere sammenhængende end nogensinde med vores kunder i centrum for, hvad vi gør, og påvirker enhver beslutning, vi træffer, ”kommenterede Jason Jeong, præsident for Kia Europe.

Det avancerede HUD-system (Head-Up Display) med Augmented Reality-teknologi skaber en naturlig integration mellem fører og bil – endnu en feature, der hidtil har været forbeholdt premium modeller. Samspillet mellem GPS, det indbyggede kamera og HUD-systemet projekterer navigationen sving-for-sving for at sikre førerens fokus på vejen. Augmented Reality-skærmen og de to øvrige skærme giver alle de nødvendige oplysninger, for at føreren bibeholder en komfortabel og inspirerende kørsel uden at få trang til at kigge andre steder hen.

Lydabsorptionsmaterialer i gulv, hjulkasser, døre, bagagerumsklap og dæk reducerer vej- og vindstøj og skaber et stille og roligt rum for alle passagerer. Akustisk forrude- og dørglas forbedrer yderligere køreoplevelsen, hvilket giver EV6 et støjniveau svarende til premium modeller i en væsentlig højere prisklasse.

Kia vil genopfinde sit model line-up ved at introducere 11 nye EV-modeller inden 2026, hvoraf den første, EV6, kan bestilles allerede nu: kiaonline.dk

Emner

Kategorier


Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år). 

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker. 

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark