Pressemeddelelse -
Kia lancerer EV6 med stort åbent hus den 20. – 21. november
Fredericia, den 12. november 2021 – Allerede længe inden de første Kia EV6 biler kom til Danmark, havde 1.300 kunder forudbestilt den helt nye eldrevne crossover med lang rækkevidde, ultrahurtig opladning, et iøjnefaldende design og hæsblæsende præstationer.
Nu er bilerne her. Og det markerer de danske Kia forhandlere med et stort åbent hus i weekenden den 20. -21. november.
Kias nye komplet eldrevne EV6 giver et løfte om at levere den bedste oplevelse for ejerne ved at gøre den elektriske livsstil enkel og ligetil, når det gælder dagligdagens mobilitet.
”Kia har udviklet elektrificerede biler i mere end et årti, og med EV6 udmønter den lange erfaring sig nu i en fantastisk og kompromisløs elbil. EV6 er dømt til at opnå stor succes takket være den lange rækkevidde, ultrahurtig opladning og en rummelig kabine,” siger direktør hos Kia Import Danmark, Rasmus Aagaard. ”Den enorme interesse for Kia EV6 er et bevis på, at elbiler også kan være drømmebiler – og få bilkøberne helt op og ringe."
Den helt nye Kia EV6 byder på enestående anvendelighed
Kia EV6 fjerner de barrierer, som har forhindret mange i at foretage skiftet til en elbil. Med hurtige opladningstider fra 10 – 80 % på bare 18 minutter og en imponerende lang rækkevidde, kan kunden sige farvel til rækkeviddeangsten. Samtidig tilbyder Kia adgang til et omfattende ladenetværk i hele Europa med et Kia Charge abonnement.
EV6 udmærker sig med klassens førende kabineplads, og med den innovative vehicle-to-load-funktion kan bilen endda også fungere som bærbart batteri til opladning af elektriske apparater eller andre elbiler. EV6 er konstrueret fra inderst til yderst til at give den allerbedste oplevelse, som en elbil kan byde på, og gøre ejerskabet lige så komfortabelt og tilgængeligt som med en brændstofdrevet bil.
Den dedikerede EV-platform resulterer i klassens bedste kabineplads. Og hightech ergonomiske afslapningssæder skaber et afslappet miljø for bilens passagerer. Samtidig gør de intelligente opbevaringsløsninger og en imponerende bagagerumskapacitet EV6 egnet som familiebil. Hertil kommer en brugbar anhængervægt på 1.600 kg og stærke elbilpræstationer, som passer perfekt til den aktive familie.
EV6 Line-up
Kunderne kan vælge mellem 2 batteripakker – long range (77,4 kWh) eller standard range (58,0 kWh), RWD eller AWD samt en række muligheder inden for præstationer, teknologi og design.
Modelprogrammet fordeler sig over i alt 4 drivlinjer og 4 udstyrsvarianter.
Standard range har en batteristørrelse på 58 kWh, som opnår en rækkevidde op til 394 km. Den er baghjulstrukken (RWD) og genererer 170 hk. Long range modellen er ligeledes baghjulstrukken (RWD). Den har et batteri på 77,4 kWh og 229 hk med en rækkevidde op til 528 km.
Standard- og Long range modellerne er tilgængelig i to udstyrsvarianter; EV6 og EV6 m. Upgrade Pakke.
Performance modellen er firhjulstrukken (AWD) og er drevet af batteriet på 77,4 kWh. Den fordeler sig på to ydelser – enten 325 hk eller 585 hk.
Performance modellen med 325 hk har en rækkevidde på enten 506 km eller 485 km (GT-Line).
GT-modellen med de 585 hk har en rækkevidde på 400 km og en acceleration fra 0 – 100 km/t på 3,5 sek.
Performance modellen fås udover udstyrsvarianterne, EV6 og EV6 m. Upgrade Pakke, også i både en GT-line samt en GT-variant.
Modelprogram og priser
EV6 er ganske veludstyret fra indstigningsvarianten til kr. 324.900,- med bl.a. 19” alufælge, multifunktionel smart key, del-kunstlædersæder, LED kørelys, LED baglygter, integrerede dørgreb (man), varme i forsæder, varme i rattet, 12,3” touchskærm med navigation, 12,3” fuldt digital instrumentering, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse, udvidet vejbaneassistent, vognbane assistent med følgefunktion, udvidet kørselsassistent ved motorvejskørsel, intelligent skiltegenkendelse, p-sensor for og bag, regnsensor, trådløs opladning af smartphone, 2-zonet klimaanlæg, varmepumpe, batteriopvarmer, drive mode select (ECO, NORMAL, SPORT, SNOW) og Kia Connect.
Standard Range | Long Range | Performance | GT Performance | |
Rækkevidde | 394 km | 528 km | 506 - 484 km | 400 km |
HK | 170 hk | 229 hk | 325 hk | 585 hk |
RWD/AWD | RWD | RWD | AWD | AWD |
EV6 | 324.900, - | 349.900, - | 374.900, - | |
EV6 m. Upgrade Pakke | 359.900, - | 384.900, - | 409.900, - | |
EV6 GT-lIne | 439.900, - | |||
EV6 GT | 499.900, - |
Med Upgrade Pakke har EV6 bl.a. integrerede dørgreb (aut.), kunstlæderkabine (vegansk), premium relaxation forsæder, GEONIC interiør design, ambiente belysning, el-justerbare forsæder, memory funktion i førersæde og spejle, varme i bagsæder, ventilerede forsæder, elektronisk bagklap, aktiv blind vinkel assistent og udvidet kørselsassistent ved motorvejskørsel (niveau 2).
GT-Line modellen adskiller sig fra det øvrige modelprogram med sit eget interiør design samt GT-Line kofangere. Herudover har den bl.a. 20” alufælge, GT-line sæder i ruskind og kunstlæder (vegansk), fjernbetjent parkeringsassistent, 360 grader kamera, premium lydanlæg fra Meridian, BI-LED forlygter med adaptiv styring af langlys og Blind vinkel kamera.
GT-modellen, som først lanceres ultimo 2022, har også fået et dedikeret interiør samt sit eget kofangerdesign. Som performance model udmærker den sig med elektronisk undervogn og spærredifferentiale. Og så har den bl.a. 21” alufælge, sports-skålsæder i ruskind med grønne syninger (man.), større bremsekalibre (for og bag), panorama glassoltag, head-up display med AR og udvidet drive mode select (ECO, NORMAL, SPORT, GT, CUSTOM).
Alle modeller med det store batteri har V2L (Vehicle-to-load) som standard. Funktionen som gør det muligt at oplade eksterne devices som eksempelvis en bærbar computer, et elektrisk løbehjul eller en anden elbil.
Biler med long range batteriet må trække op til 1.600 kg. Biler med standard range må trække op til 750 kg.
Emner
Kategorier
Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).
Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.