Pressemeddelelse -
Kia lancerer over-the-air softwareopdateringer på tværs af hele modelsortimentet
Fredericia, den 21. februar, 2023 – Ejere af de nyeste Kia-modeller kan nu drage fordel af de seneste infotainment-funktioner hurtigere og nemmere takket være ny over-the-air-funktion (OTA). OTA-funktionen er tilgængelig til alle Kia-modeller med Kia Connect fra modelår 2022 og fremefter. Det betyder, at kunden ikke længere behøver at downloade den nyeste Kia Navigation manuelt via online site eller hos en Kia-forhandler.
Den nyeste OTA-teknologi er tilgængelig for alle MY22 Kia-modeller og alle efterfølgende modeller i lande, der understøtter Kia Connect. Det vil give nem adgang til opdateringer til bilens navigationssystem og hovedenhed og tackle eventuelle softwarefejl. Kias første OTA-opdatering vil tilbyde en række specifikke forbedringer, herunder et nyt ECO Design til elbilmodeller, som tidligere kun var tilgængelig på Kia EV6, nye Sounds of Nature og forbedret klimakontrol i kabine og sæder.
Opdateringerne vil blive udrullet løbende ved udtræk af stelnumre. Kunden vil blive informeret om tilgængelige opdateringer til bilen via Kia Connect både i bilen og via app-løsningen.
OTA-funktionaliteten leverer ekstra komfort for kunderne og vil også spare dem tid, da navigations- og infotainmentsystemerne automatisk holdes opdateret – uden at nogen aktiv handling er påkrævet. Dette er blot et eksempel på, hvordan Kia etablerer grundlaget for en forbedret og problemfri connected oplevelse ved at give sine kunder den mest avancerede teknologi.
Om Kia Connect
Kia Connect er et in-car og app-baseret telematiksystem designet til at gøre kørslen til en mere intuitiv oplevelse. Funktionerne omfatter trafikinfo og estimeret ankomst i realtid, "best-in-class" datalevering, fjernadgang til bilens data og nu trådløse softwareopdateringer. Kia Connects række af indbyggede teknologier kan tilgås via bilens centrale touchskærm.
Ejere af elbiler kan også bruge Kia Connect smartphone-appen til at indstille klimaanlæg, se bilens ladestatus, planlægge smarte ladeplaner og kontrollere rækkevidden baseret på den resterende opladning. Brugere kan også kontrollere og ændre køretøjets indstillinger direkte fra deres smartphone, herunder navigation, radio og Bluetooth-præferencer. Kia Connect smartphone-appen er tilgængelig til download via Google Play og Apple App Stores.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).
Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.