Gå til indhold
Med lanceringen af KIA XCeed og Ceed SW som plug-in hybrid, er det første anvendelse af lav-emission plug-in-systemet i Ceed-familien.
Med lanceringen af KIA XCeed og Ceed SW som plug-in hybrid, er det første anvendelse af lav-emission plug-in-systemet i Ceed-familien.

Pressemeddelelse -

KIA lancerer plug-in hybrid varianter af XCeed og Ceed SW

Fredericia, den 14. januar 2020 – KIA har taget det næste skridt i koncernens elektrificeringsstrategi med nye plug-in-hybridvarianter af hhv. Ceed SW og XCeed. Først nævnte kommer til salg i Danmark allerede primo februar måned, og XCeed PHEV modellen bliver lanceret til foråret. Det er første gang, at KIA anvender elektrificerede drivlinjer i kompakte familiebiler.

Rasmus Aagaard direktør hos KIA Import Danmark, udtaler: “De to modeller er et vigtigt næste skridt for KIA, fordi vi introducerer avancerede drivlinjer af nyeste generation til vores bredeste modelprogram. I 2019 er salget af det nye Ceed-modelprogram steget med 47 % i forhold til året før, og de nye plug-in-hybridvarianter vil gøre modellerne endnu mere attraktive”.

”I 2019 solgte vi i alt 1.987 plug-in hybrider - fordelt på 1.208 Niro og 779 Optima SW. Mens andre mærker taler om deres fremtidige planer for elektrificering, har KIA allerede lanceret en hel række af elektrificerede biler. Vores program af mildhybrid-, hybrid-, plug-in-hybrid- og elbiler giver nu kunderne flere valgmuligheder og lavere driftsudgifter i flere segmenter”.

KIA XCeed -og Ceed SW Plug-in Hybrid bliver produceret eksklusivt til det Europæiske marked i Žilina i Slovakiet – de første plug-in-modeller fra KIA, som bliver produceret i Europa.

KIA Ceed SW plug-in hybrid

Ceed SW plug-in hybrid bliver lanceret i to modelvarianter – en Prestige og en Upgrade.

Prisen for en Prestige model med bl.a. 16” alufælge, LED kørelys, LED for -og baglygter, el-foldbare sidespejle m. varme, aut. nedblændeligt bakspejl, bakkamera, dobbelt bagagerumsbund, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg m. anti-dug, læderrat og lædergearknop, parkeringssensor bag, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, 4,2” instrumentering, 8” touchskærm, bluetooth, DAB+, aut. nødbremse m. fodgængerregistrering, elektronisk P-bremse og udvidet vejbaneassistent (LFA) til bare kr. 259.999,-.

Upgrade modellen koster 279.999,- med yderligere udstyr i form af mørktonede ruder, elektronisk bagagerumsåbning, 40:20:40 splitsæder i bag samt del-lædersæder.

I forbindelse med introduktionen af Ceed SW PHEV tilbyder KIA en favorabel Intropakke til Upgrade modellen med 12,3” digital instrumentering, 10,25” touch skærm m. navigation, trådløs telefonopladning, blindvinkel-assisten, RCCW advarsel v. krydsende trafik i bag, ISLW skiltegenkendelse, smart parkeringsassistent inkl. P-sensor foran. Ekstraudstyret har en værdi af 40.000,- kr., men introprisen for pakken lyder på bare 10.000,- kr.

For 20.000,- kr. oveni listeprisen på 279.999,- kan kunden få endnu mere udstyr og spare endnu flere penge. Her får man oveni intropakken yderligere sædeindtræk i læder, ventilation i forsæder, førersæde m. hukommelsesfunktion, varme i bagsæder, el-justerbar lændestøtte i forsæder og alu-pedaler (værdi: 65.993,- kr). Se hele modelprogrammet her

KIA XCeed plug-in hybrid

Når KIA lancerer XCeed PHEV til foråret bliver det i en enkel udstyrsvariant til kr. 269.999,-.

Modellen er som standard udstyret med bl.a. 16” alufælge, LED kørelys, LED for -og baglygter, el-foldbare sidespejle m. varme, aut. nedblændeligt bakspejl, bakkamera, dobbelt bagagerumsbund, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg m. anti-dug, læderrat og lædergearknop, parkeringssensor bag, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, 4,2” instrumentering, 8” touchskærm, bluetooth, DAB+, aut. nødbremse m. fodgængerregistrering, elektronisk P-bremse og udvidet vejbaneassistent (LFA), mørktonede ruder og del-lædersæder.

Som det er tilfældet med Ceed SW PHEV, vil XCeed PHEV også blive tilbudt med intropakken (+ 40:20:40 splitsæder i bag) til en samlet værdi af 43.000,- til en favorabel merpris på 15.000,- kr.

Og en Pluspakke med yderligere sædeindtræk i læder, ventilation i forsæder, el-justerbart førersæde m. hukommelsesfunktion, varme i bagsæder, el-justerbar lændestøtte i forsæder, elektronisk bagagerumsåbning og alu-pedaler. Hele pluspakken har en værdi af 78.991,- kr., men kundens merpris er kun kr. 30.000,-. Se hele modelprogrammet her

Praktisk og intelligent hybrid-teknik med lavt CO2 og mulighed for at køre på ren el

De nye KIA XCeed -og Ceed SW Plug-in-hybridmodeller er et overbevisende alternativ til konventionelle benzin- og dieselmodeller. Den nye drivlinje kombinerer en litium-ion-polymer batteripakke på 8,9 kW, en elmotor på 44,5 kW og en effektiv 4-cylindret ”Kappa”-GDI (benzinmotor med direkte indsprøjtning). Den samlede ydelse for drivlinjen er 141 hk og et drejningsmoment på 265 Nm, hvilket gør Ceed SW PHEV i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på 10,8 sek., mens KIA XCeed PHEV klarer samme øvelse på 11,0 sek.

Kraften overføres til vejen via en 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT), hvor førerne selv kan skifte gear, hvis de ønsker en mere underholdende kørsel i forhold til andre.

Rækkevidden på 50 km i ren eldrift for Ceed SW PHEV og 48 km for XCeed PHEV, gør det muligt at foretage de fleste daglige køreture og kortere pendlerture på ren el.

Begge nye modeller har deres egne designfeatures, der adskiller dem fra benzin- og dieselmodellerne.

Begge modeller har en ny lukket ”tiger nose”-kølergrill, som øger den aerodynamiske effektivitet, og PHEV-modellerne er udstyret med ”eco plug-in”-emblemer udvendigt. Ladetilslutningen er integreret i forskærmen i førersiden. Hver model får sit eget fælgdesign med 16” aluminiumsfælge som standard og 17” fælge (Ceed SW PHEV) og 18” fælge (XCeed PHEV) som ekstraudstyr. Ceed SW PHEV er specielt udstyret med kofangere fra Ceed SW GT-Line-modellerne, så luftstrømmen optimeres, og bilen får en mere sporty fremtoning.

Batteripakken på 8,9 kWh er placeret under bagsædet ved siden af brændstoftanken på 37 l. Derfor optager batteripakken ikke værdifuld bagagerumsplads, som det er tilfældet i mange andre plug-in-hybridbiler. Som plug-in-hybrid byder Ceed SW – den mest praktiske model i Ceed-modelprogrammet – på en bagagerumskapacitet på 437 l, som kan øges til 1.506 l, når 40:20:40-splitbagsædet er klappet ned. Bagagerumskapaciteten i KIA XCeed Plug-in Hybrid er 291 l, og den kan øges til 1.243 l, når bagsæderne klappes ned. Under bagagerumsbunden er der et særskilt rum, hvor man kan opbevare ladekablet, når det ikke er i brug.

Begge modeller kommer forberedt til anhænger med bremse som standard, således at de kan trække op til 1.300 kg. på krogen.

Emner


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark