Gå til indhold
Kraftfuld, progressiv og alsidig – den nye KIA Sorento imponerer til bare 564.000,- kr. for den 2,2 liters dieselmotor
Kraftfuld, progressiv og alsidig – den nye KIA Sorento imponerer til bare 564.000,- kr. for den 2,2 liters dieselmotor

Pressemeddelelse -

Prisen er nu sat på den nye KIA Sorento

Fredericia, den 19. oktober 2020 – Fjerde generation af KIAs SUV-flagskib er kernen i KIAs opfriskede globale SUV-modelprogram, som også tæller Seltos, Stonic, Telluride og Sportage, og den sætter nye standarder i klassen for mellemstore SUV'er, når det gælder plads, effektivitet og kvalitet.

Sorentos nye udvendige design med skarpere linjer, hightech-detaljer og større proportioner giver den en mere selvsikker og moden udstråling. Indvendigt kan bilens attraktive kabine også byde på førsteklasses materialer, topmoderne infotainmentteknologier og et imponerende nyt design.

Den nye Sorento er den første model baseret på KIAs nye platform til mellemstore SUV'er. I kombination med et større karrosseri, som giver mere plads til last og bagage, gør platformen Sorento til en af markedets mest alsidige og rummelige SUV'er med tre sæderækker og plads til op til 7 personer.

Desuden betyder Sorentos innovative interiør, at bilen kan tilbyde alt dette og samtidig være udstyret med KIAs nye elektrificerede "Smartstream"-drivlinjer, og det er første gang, at Sorento fås med hybriddrivlinje. Derfor har den nye model bedre brændstofeffektivitet, færre emissioner og bedre præstationer end forgængermodellerne.

Den bliver KIAs mest højteknologiske bil nogensinde takket være de progressive opkoblingsmuligheder, førerassistentsystemerne og infotainmentteknologierne. De to brugervenlige displays byder på avanceret grafik, nye telematikfunktioner og komplet trådlås opkobling af smartphones.

De første to drivlinjer til den nye Sorento, hhv. hybrid og diesel, er netop prissat i forhold til nuværende afgiftsregler. Og inden året er omme, forventer den danske importør at kunne tilføje en plug-in hybrid til modelprogrammet.

De to drivlinjer fås begge med enten 2WD eller 4WD og 3 udstyrsniveauer, hvor Prestige er den billigste – dernæst en upgrade – og til sidst topmodellen, Premium.

Indstigningsmodellen bliver således den 2,2 liters diesel motor med 2WD og Prestige udstyr til kr. 564.000,-.

Hybrid versionen kan fås fra kr. 604.000,-.

Sorento Hybrid har en ny elektrificeret "Smartstream"-drivlinje med en 1,6-liters turbo benzin motor, en 1,49 kWh litium-ion-polymer-batteripakke og en 44,2 kW elmotor.

Kraften overføres gennem den 6-trins automatiske gearkasse via en elektrisk enhed på gearkassen, og opnår en samlet ydelse på 230 hk og et drejningsmoment på 350 Nm.

Sorentos nye 4-cylindrede 2,2-liters "Smartstream"-dieselmotor har en ydelse på 202 hk og et drejningsmoment på 440 Nm.

Dieselmotoren er kombineret med KIAs nye 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse (8DCT). Med et jævnt gearskift som forbedrer brændstofeffektiviteten med ca. 2-3 % i forhold til en konventionel 8-trins automatisk gearkasse alt efter, hvordan den anvendes.

Sorento er en ægte favorit blandt de kunder, der regelmæssigt har brug for bilens anhængerkapacitet. Med 2,2-liters dieselmotoren har den nye Sorento en anhængervægt med bremser på op til 2.500 kg, mens hybridvarianterne kan trække op til 1.650 kg. Begge varianter har en anhængervægt uden bremser på op til 750 kg.

Den nye KIA Sorento bliver lanceret i Danmark i starten af det nye år.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark