Gå til indhold
KIA Optima SW Plug-in Hybrid er en af de nyeste lavemissionsbiler fra KIA, og koster efter de nye bilafgifter 361.694,- kr.
KIA Optima SW Plug-in Hybrid er en af de nyeste lavemissionsbiler fra KIA, og koster efter de nye bilafgifter 361.694,- kr.

Nyhed -

Miljøbevidst KIA model nu som delebil

Fredericia, den 20. november 2017 – KIA Optima SW Plug-in Hybrid er netop kommet til salg i Danmark til en særdeles attraktiv pris på kr. 361.694,-. Og de første biler er allerede indregistreret. Det drejer sig om i alt 10 af slagsen, der skal køre som delebiler hos LetsGo.

Direktør hos LetsGo; Bjarke Fonnesbech er glad for samarbejdet med KIA, og beskriver det således: ”Vi har valgt KIA Optima SW plug-in hybrid, da det er en luksus bil, som vi forventer, at vores medlemmer vil blive meget tilfredse med at bruge. Det viser, at delebiler også kan tilbyde spændende biler med den nyeste teknologi. Mange af vores medlemmer er optaget af, at biler skal forurene mindre og generelt af den øgede trængsel i byerne. Derfor er der et ønske om, at LetsGo skal have miljøbiler. De elbiler som er på markedet tilfredsstiller ikke tilstrækkeligt vores medlemmers behov, da de har for kort rækkevidde og har begrænset plads. Det kan vi se på brugsmønstret efter at have haft elbiler i 5 år. Da vores medlemmer ofte skal bruge en bil til at køre i sommerhus eller på udflugt, så vælger de konventionelle biler til deres tur. Her er Optima stationcar plug-in hybrid det helt rigtige match. I byen kører bilen på el og forurener ikke i bymiljøet. Samtidig har bilen en lang rækkevidde ved hjælp af benzinmotoren og god plads. Derudover er KIA en dedikeret samarbejdspartner, som har spændende bilmodeller og som fremover får endnu flere miljøbesparende biltyper”.

Director for Marketing & Customer Quality hos KIA Import Danmark; Rasmus Aagaard udtaler: ”Optima SW plug-in hybrid er en af de nyeste lavemissionsbiler fra KIA, og den vil bidrage til koncernens globale målsætning frem mod 2020 – at forbedre brændstofeffektiviteten med 25 % i forhold til niveauet i 2014. Og med de nye bilafgifter pr. 3. oktober i år, som tilgodeser de brændstoføkonomiske biler, ser det særdeles lovende ud for en mere miljøbevidst bilpark. Vi vil se en klar stigning i efterspørgslen efter biler med en kombination af praktiske egenskaber, lave emissioner og en avanceret plug-in-drivlinje”.

Bilen er baseret på et højtydende batteri og en 2.0-liters GDI-motor, som tilsammen opnår en ydelse på 205 hk. Takket være avancerede energibesparende foranstaltninger opnår den en CO2 udledning på bare 33 g/km og en rent elektrisk rækkevidde op til 62 km.

Det er som bekendt en væsentlig udgift at eje en bil – særligt hvis ikke du har behov for den hver eneste dag. Derfor bliver princippet delebiler også mere og mere udbredt. Generelt er deleøkonomien uden tvivl blevet et populært fænomen. Det er ikke længere afgørende at eje, men afgørende hvad man har adgang til. Derfor tegner vi abonnementer i stedet for at købe. Der er ikke bare tale om en forskydning af økonomien, men også i den måde vi lever på. Vi vil have tingene on demand, når vi skal bruge dem, og det skal være fleksibelt i forhold til det enkelte individ.

LetsGo giver medlemmerne adgang til bil i dennes lokalområde, når de har brug for det. De har ca. 200 biler fordelt i København, Aarhus, Odense, Hedensted og Svendborg. 15 % af bilerne er elbiler. Man reserverer bilen online, henter den på sin faste plads og afleverer den samme sted igen, når turen er slut.

LetsGo er en non-profit organisation, som først og fremmest arbejder på at give medlemmerne en god service og bil, når de har brug for den. LetsGo er ejet af en fond, og alt eventuelt overskud går til at forbedre delebilordningen og udbrede den i Danmark. 

Emner

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark