Gå til indhold
Billede af nordlys med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT i forgrunden
EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT slutter sig til EV6 GT og EV9 GT - fem modeller der deler en fælles filosofi, men fortolker den på hver sin måde

Pressemeddelelse

Kia udvider GT-modelprogrammet med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT

Fredericia, den 8. September 2026 – Kia udvider sit fuldelektriske GT-modelprogram i Europa med tre nye modeller: Kia EV3 GT, Kia EV4 GT og Kia EV5 GT. De tre modeller blev vist første gang på Brussels Motor Show 2026 og introduceres nu på det europæiske marked. Dermed bliver Kias GT-koncept tilgængelig for en bredere kundegruppe og i flere segmenter.

EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT markerer næste skridt i Kias strategi for elektriske performancebiler. Tilsammen bringer de mærkets GT-karakter til en kompakt SUV, en lav hatchback / sporty fastback samt en alsidig C-SUV – uden at give køb på den komfort, raffinement og brugervenlighed, som kendetegner Kias dedikerede elbilprogram.

De tre nye Kia GT-modeller kombinerer firehjulstræk med to elmotorer med Virtual Gear Shift, Active Sound Design, særlige GT-brugerflader og markante designdetaljer. Resultatet er en elektrisk køreoplevelse, der rækker ud over præstationstallene. Forbindelsen mellem bil og fører styrkes gennem den måde, bilen føles, reagerer, lyder og ser ud på.

“Med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT bringer vi Kia GT-oplevelsen ind i nye segmenter og gør elektriske præstationer tilgængelige for en bredere kundegruppe,” siger Pablo Martinez Masip, Vice President for Product, Marketing & Customer Experience hos Kia Europe. “Hver model har sin egen karakter, men de deler den samme ambition. GT-modellerne gør elektrisk kørsel mere responsiv, mere nærværende og mere engagerende – samtidig med at de bevarer den anvendelighed i hverdagen, som vores kunder forventer.”

Bygger videre på Kias GT-arv

Kia GT repræsenterer en mere engagerende fortolkning af Kias ingeniørkunst. Fra de første Ceed GT- og ProCeed GT-modeller over Stinger GT – Kias tætteste fortolkning af en ægte Gran Turismo – og senere EV6 GT og EV9 GT har GT-betegnelsen stået for hurtig respons, sikker kontrol og en mere engagerende forbindelse mellem bil og fører.

Med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT udbreder Kia nu denne filosofi til kernen af mærkets elbilprogram. De nye modeller slutter sig til EV6 GT og EV9 GT og skaber en bredere GT-familie, hvor hver bil har sin egen tydelige karakter i Kias voksende program af elektriske performancebiler.

Det bredere modelprogram afspejler Kias overbevisning om, at elektriske præstationer handler om mere end acceleration alene. De opleves også gennem balance, kontrol, respons, teknologi og design – egenskaber, der gør enhver køretur mere engagerende og samtidig understøtter den anvendelighed og raffinement, man forventer af Kias elbiler.

Grand touring til den elektriske tidsalder

Kia GT gentænker grand touring til den elektriske tidsalder ved at kombinere køreglæde, intelligent teknologi og anvendelighed i hverdagen. Med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT bringer Kia denne tilgang til et bredere udvalg af fuldelektriske modeller, der hver især er udviklet til at levere en mere responsiv, sikker og nærværende køreoplevelse på alle typer veje.

De nye Kia GT-modeller benytter firehjulstræk med to elmotorer, GT-Mode, præcis styring, elektronisk styret affjedring og forbedret stabilitet i sving. Teknologierne skaber en stærkere forbindelse mellem fører, bil og vej og giver bilen en mere direkte og sikker karakter – ved acceleration, i sving og på længere strækninger.

Kias elektriske GT-oplevelse formes også af den måde, bilen kommunikerer med føreren på. Virtual Gear Shift giver en mere fysisk fornemmelse af acceleration og deceleration, mens Active Sound Design leverer dynamisk lydfeedback, der følger bilens hastighed, acceleration og drejningsmoment. Launch Control, Performance Timer samt visninger tilpasset den valgte køreindstilling øger involveringen bag rattet yderligere.

Samtidig fastholder Kia GT-modellerne mærkets fokus på komfort, raffinement og praktisk anvendelighed. Resultatet er en karakterfuld elektrisk performanceoplevelse, der også fungerer til hverdag, på længere ture og til europæiske kunders forskellige behov.

GT-identiteten kommer også til udtryk i designet. Eksklusive detaljer ude og inde, karakteristiske neongrønne accenter, GT-specifikke skålformede sportssæder, et særligt GT-rat, 20” GT-alufælge og modelspecifikke digitale brugerflader giver de nye GT-modeller et genkendeligt visuelt udtryk, samtidig med at hver model bevarer sin egen personlighed.

Ud over performance byder EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT på en række opkoblede teknologier, som gør hverdagen nemmere. Kias betalingsfunktion i bilen gør det muligt at betale for eksempelvis parkering direkte via touchskærmen. On-demand-tjenester giver adgang til Netflix, YouTube og Disney+. Et indbygget Wi-Fi-hotspot holder passagererne online, og over-the-air-opdateringer gør det muligt at opdatere infotainment, funktioner og bilens teknologier på afstand.

EV3 GT: urban energi

Kia EV3 GT bringer Kias GT-filosofi til segmentet for kompakte SUV’er og skaber en mere responsiv og engagerende udgave af Kias alsidige elbil. Firehjulstrækket med to elmotorer yder 215 kW (292 hk) og 468 Nm og sender EV3 GT fra 0 til 100 km/t på 5,7 sekunder.

EV3 GT er udviklet med fokus på kompakt respons, adræt karakter og tryghed i hverdagen. Den kombinerer hurtig fremdrift fra punkt til punkt med øjeblikkelig elektrisk respons, velafbalancerede køreegenskaber og en sikker kontakt med vejen. Det giver en mere energisk og nærværende oplevelse i byen, på landevejen og i den daglige kørsel.

GT-specifikke semiskålformede sportssæder i ruskindsmateriale med neongrønne accenter, Performance Timer, Harman Kardon premium-lydanlæg samt GT-teknologier som GT Mode, Launch Control, Electric Dynamic Torque Vectoring Control, Preview Electronic Controlled Suspension, Virtual Gear Shift og Active Sound Design skaber en mere intens og karakterfuld oplevelse i kabinen og bag rattet.

Kia EV3 GT er endnu ikke lanceret på det danske marked. Oplysninger om dansk introduktion, pris og tilgængelighed følger på et senere tidspunkt.

EV4 GT: præcision i førersædet

Kia EV4 GT forener sportslige GT-egenskaber med EV4's markante design og dynamiske køreegenskaber. Firehjulstrækket med to elmotorer yder 215 kW (292 hk) og 468 Nm og giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5,6 sekunder. EV4 GT har en WLTP-rækkevidde på op til 537 km som fastback og op til 505 km som hatchback. På det danske marked tilbydes EV4 GT udelukkende som hatchback til en pris på 429.999 kr.

Med sit markante karrosseri og lave tyngdepunkt lægger EV4 GT ekstra vægt på adræthed, førerkontakt og flydende dynamik. Den lave fremtoning og de vejfokuserede proportioner understøtter en tættere forbindelse til bilen, mens GT-specifikke undervognsteknologier øger præcision, respons og sikkerhed i sving.

EV4 GT er udviklet til at gøre elektriske præstationer velafbalancerede, naturlige og givende – også på længere ture. Modellens karakter opstår i samspillet mellem respons, styring, affjedring og feedback til føreren. Det giver en præcis Kia GT uden at miste den komfort og anvendelighed, der kræves i hverdagen. Speederens respons er tilpasset i tre områder: præcis kontrol ved lav hastighed og jævn kørsel, mere frigang og køreglæde i mellemområdet samt en tydelig fornemmelse af drejningsmoment helt til fuldt speederudslag. Dermed oplever føreren kontrol over hele pedalvandringen og i alle køresituationer.

I kabinen skaber GT-specifikke semiskålformede sportssæder, et tre-eget rat, sort interiør med neondetaljer, projektion af GT-logoet under fordørene, Performance Timer og Harman Kardon premium-lydanlæg et mere fokuseret og engagerende førermiljø. Det giver EV4 GT en særlig rolle i modelprogrammet som den mest førerorienterede fortolkning af Kias nye elektriske GT-karakter.

EV5 GT: sikker og komfortabel grand touring

Kia EV5 GT udvider GT-programmet til C-SUV-segmentet og kombinerer højere ydelse fra to elmotorer med den plads, komfort og alsidighed, der forventes af en større SUV. Firehjulstrækket yder 225 kW (306 hk) og 480 Nm og giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 6,2 sekunder. EV5 GT har et batteri på 81,4 kWh og en WLTP-rækkevidde på op til 476 km. På det danske marked tilbydes Kia EV5 GT til en pris på 449.999 kr.

EV5 GT er den mest alsidige fortolkning af Kia GT. Den kombinerer velafbalanceret affjedring, sikkert vejgreb, raffineret komfort og egenskaber til forskellige vejtyper i en familieorienteret elektrisk SUV. Dermed bringer den en mere rolig og kapabel GT-karakter til hverdag, længere ture og skiftende vejforhold. Modellen har desuden Kia Pet Mode, som holder kabinen på en sikker og behagelig temperatur, når et kæledyr kortvarigt efterlades i bilen. Funktionen låser dørene, deaktiverer kontakter og alarmer i kabinen og viser en besked fra ejeren på skærmen.

EV5 GT giver Kias elektriske GT-filosofi en mere rummelig og raffineret form. Karakteren er centreret om tryghed og balance: De præstationer og den kontrol, man forventer af en Kia GT, kombineres med den komfort, praktiske anvendelighed og alsidighed, der gør en C-SUV velegnet til mange forskellige livsstile og behov.

GT-specifik karakter og dynamik

EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT har affjedring, køreegenskaber og dynamik, der gør dem underholdende på alle typer veje uden at gå på kompromis med komforten. Modellerne følger det markante GT-designkoncept med sportssæder til fører og forsædepassager, støttende polstring, markant sidestøtte og justerbare nakkestøtter. Dermed kombineres støtte til aktiv kørsel med daglig komfort.

Affjedringen er optimeret gennem test på en lang række veje i Europa – blandt andet i Tyskland, Italien, Spanien, Sverige og Storbritannien – og under både varme og kolde forhold. Højere fjederstivhed giver en fastere kørsel, mens krængningsstabilisatorerne reducerer karrosseriets hældning og forbedrer både kontrol og komfort. Bremserne er ligeledes kalibreret, så de matcher GT-karakteren.

Preview Electronic Controlled Suspension anvender et kamera til at registrere og analysere vejforløbet foran bilen. Systemet optimerer dæmpningen for bedre komfort og stabilitet og kan justere kraften på millisekunder. Styreresponsen og den ændrede udveksling giver en mere præcis og direkte styring. Den optimerede Integrated Electric Booster koordinerer den regenerative bremsning, så energiudnyttelse, bremseeffektivitet og stabilitet forbedres, samtidig med at vægt og pladsbehov reduceres. Teknologierne understøtter GT-temaerne tryghed, kontrol og forudseende køreadfærd.

De tre køreindstillinger adskiller sig tydeligt i komfort og køreegenskaber. Normal er den mest komfortable med lav dæmpekraft og effektiv kontrol af krængning. Sport giver en fastere kørsel, større kontrol og hurtigere respons, mens GT anvender næsten maksimal dæmpning og leverer markant svingstabilitet og høj respons. Føreren kan desuden vælge mellem tre indstillinger af den elektroniske stabilitetskontrol og dermed forme bilens dynamik i alle køreindstillinger. Stabilitetskontrollen overvåger hele tiden bilens parametre og opretholder et konstant sikkerhedsniveau. Momentvektorering hjælper med at fastholde en kontrolleret udskridningsvinkel inden for sikre grænser. Ved at regulere kraften til hvert hjul, forbedres køreoplevelsen yderligere – især på snoede veje.

Teknologi, der kan mærkes

På tværs af EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT kombinerer Kia hardware, software og sanselig feedback for at skabe en mere engagerende elektrisk køreoplevelse. GT Mode optimerer centrale parametre som motorrespons, styring og affjedring, mens Launch Control giver kraftigere og mere ensartet acceleration fra stilstand. Electric Dynamic Torque Vectoring Control kombinerer bremse- og motorstyring for at forbedre stabilitet og køreegenskaber i sving.

Virtual Gear Shift gør accelerationen mere involverende ved at simulere gearskift og følelsen af selve skiftet, mens Active Sound Design leverer dynamisk lydfeedback, der følger bilens hastighed, acceleration og drejningsmoment. Tilsammen gør funktionerne de elektriske præstationer mere intuitive, udtryksfulde og direkte forbundet med førerens input. Den fælles GT-lydsignatur anvender lydanlæggets otte højttalere til at simulere lydbilledet fra en højtydende motor inde i kabinen og øge involveringen. Hvis føreren ikke aktiverer Virtual Gear Shift, er der fortsat en engagerende kørelyd. En særlig coasting-funktion skaber en karakteristisk futuristisk lydsekvens, når speederen slippes ved hastigheder over 100 km/t.

Kia GT-oplevelsen kommer også til udtryk visuelt og digitalt. Særlig grafik i instrumenteringen, visninger tilpasset køreindstillingen, Performance Timer og GT-specifikt indhold i brugerfladen styrker forbindelsen mellem fører, bil og den valgte opsætning. Udvendigt og indvendigt adskiller GT-emblemer, neongrønne bremsekalibre, sportssæder, mørke kabineflader og neonaccenter modellerne fra resten af programmet og giver Kia GT et tydeligt og unikt designudtryk.

Én Kia GT-ånd – fem forskellige karakterer

Med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT udvider Kia GT-programmet med tre forskellige elbiler, der deler en fælles filosofi, men fortolker den på hver sin måde. De slutter sig til EV6 GT og EV9 GT og skaber en bredere GT-familie – fra EV6 GT’s engagerende flagskibsperformance til EV9 GT’s markante kapacitet.

Tilsammen viser de, hvordan Kia udvikler elektriske performancebiler med fokus på følelser, teknologi og anvendelighed i den virkelige verden – og gør GT-oplevelsen bredere, mere relevant og tættere knyttet til hverdagens kørsel.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • kia-ev-gt-lineup-print-3600x2400-001.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3534 x 2400, 5,65 MB
    Download
  • kia-ev-gt-lineup-digital-1920x1080-001.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,55 MB
    Download
  • kia-ev-gt-lineup-print-3600x2400-004.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 6,26 MB
    Download
  • kia-ev-gt-lineup-digital-1920x1080-004.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,67 MB
    Download
  • kia-ev5-gt-snow white pearl-dynamic-print-3600x2400-018.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,62 MB
    Download
  • kia-ev5-gt-snow white pearl-dynamic-digital-1920x1080-018.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,22 MB
    Download
  • kia-ev4-gt-penta-metal-northern-lights-print-3600x2400-001.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,79 MB
    Download
  • kia-ev4-gt-penta-metal-northern-lights-digital-1920x1080-001-.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,13 MB
    Download
  • kia-ev3-gt-ivory silver matte-dynamic-hprint-3600x2400-024.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,64 MB
    Download
  • kia-ev3-gt-ivory silver matte-dynamic-digital-1920x1080-024.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,18 MB
    Download